Vis emner under Forside

Indkaldelse af idéer og forslag til planlægning for Voervadsbro

20. december 2017

Du kan se oplægget til Indkaldelse af idéer og forslag til planlægning for Voervadsbro her:

Offentlig høring – Reguleringsprojekt Dagnæs Bæk

20. december 2017

Horsens Kommune har modtaget ansøgning om et reguleringsprojekt på et grønt område ved Sverigesvej, beliggende på matr. nr. 12az, Torsted By, Torsted.

I forbindelse med et projekt til kvælstof fjernelse planlægger vandløbsteamet, Horsens Kommune at foretage en regulering af Dagnæs Bæk gennem et kommunalt ejet, grønt område ved Sverigesvej i udkanten af Horsens Midtby.

Horsens Kommune skal jf. Bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og -restaurering m.v. offentliggøre en meddelelse om reguleringsprojektet.

Ansøgning om regulering af bækken ses her.

Eventuelle bemærkninger til reguleringsforslaget skal sendes til Horsens Kommune, Natur og Miljø på mailadressen; naturogmiljoe@horsens.dk. senest d. 22. januar 2018.

Orientering vedrørende pålæg af vejbyggelinje

19. december 2017

Horsens Kommune har besluttet at aflyse byplanvedtægt B. I denne byplan vedtægt er det angivet at ejendomme tilgrænsende bl.a. Ternevej, Bremersalle og Nansensvej er pålagt en vejbyggelinje på 12 meter målt fra vejens midte. I forbindelse med aflysningen af byplanved-tægten blev der udsendte en høring hvori det fremgik, at kommunen ønsker at bibeholde vej-byggelinjer, og at de efter aflysningen, vil blive pålagt efter vejlovens bestemmelser.

Forslag til lokalplan 2016-17 Boliger, Bjørnshave, Bygholm Bakker, Horsens

12. december 2017

Teknik- og Miljøudvalget har d. 5. december 2017 vedtaget at offentliggøre forslag til lokalplan 2017-15.

Som led i den fortsatte udvikling af boligområdet Bygholm Bakker, er der udarbejdet forslag til en byggeretsgivende lokalplan for endnu en boligenklave. Det er i overensstemmelse med Lokalplan 1-2012, Helhedsplan, Området nord for Bygholm Sø.

Lokalplanen omfatter boligområdet Bjørnshave med åben-lav boligbebyggelse (parcelhuse). Boligområdet Bjørnshave grænser op til en af områdets øvrige boligområder - Normandshave.

Baggrunden for lokalplanlægningen for området Bjørnshave er, at Horsens Kommune ønsker at udvikle endnu et område i Bygholm Bakker.

Lokalplanen giver mulighed for udstykning til parcelhuse.

Formålet med lokalplanen for Bjørnshave er, at give mulighed for at etablere en harmonisk bebyggelse, hvor beplantning og lokal afledning og nedsivning af regnvand medvirker til at give stedet en særlig karakter.

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen.

Høringsfristen udløber den 16. januar 2018.

Lokalplanen kan ses her:


Vedtaget Lokalplan 2016-24, Boliger, Sundbakken, Horsens

12. december 2017

Horsens Kommune har den 5. december 2017 endeligt vedtaget Lokalplan 2016-24, Boliger, Sundbakken, Horsens.

Lokalplanen er udarbejdet for at ændre anvendelsesbestemmelserne for området fra offentlige formål til boliger som tæt-lav boliger med tilhørende grønne fællesarealer. Lokalplanen sikrer, at der fortsat er offentlig stiadgang gennem området fra Sundbakken til det rekreative område ”Nørrestrand”.

Lokalplanen kan ses her:


Partshøring nedlæggelse af en del af den offentlig vej Gudenåvej/Gl Ryevej.

07. december 2017

Vejmyndigheden er blevet bedt om at tage stilling til nedlæggelse af en del af den offentlige vej Gudenåvej/Gl Ryevej matr. Nr. 7000m i forbindelse med at ejeren af matr. Nr. 2a Sdr. Vissing By, Sdr. Vissing, Gudenåvej 1A-C, 8740 Brædstrup har ønsket at erhverve en del af arealet, som i dag ligger som et grusareal. Det resterende areal påtænkes udlejet til Borgerforeningen til fælles formål.  Læs mere her

Forslag til tillæg nr. 30 til Spildevandsplan 2012-2015 - Separatkloakering af det sydlige Brædstrup B03

06. december 2017

Forslag til tillæg nr. 30 til Spildevandsplan 2012-2015. Tillægget omhandler separatkloakering af det sydlige Brædstrup. Har du bemærkninger til forslaget skal de, senest den 31. januar 2018, sendes til naturogmiljoe@horsens.dk. se forslag her
Afgørelse om ej miljøvurdering kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet inden 3. januar 2018. se afgørelse her

Vedtaget Tillæg 39 - 2013 Udvidelse af Bydelscenter Haldrupvej / Bygaden, Stensballe

05. december 2017

Byrådet vedtog den 28. november 2017 tillæg nr. 39.

Formålet med tillægget er at udvide den fysiske afgrænsning af bydelscenter Haldrupvej/Bygaden samt at hæve den samlede arealramme for detailhandel indenfor bydelscentret.

Konkret ændrer tillægget kommuneplanens retningslinje for detailhandel, ved at udvide det geografiske område for bydelscenter Haldrupvej/Bygaden, så det kommer til at omfatte et areal syd for rundkørslen ved Haldrupvej/Bygaden. Rammen for detailhandel øges, så der i alt kan etableres eller indrettes butikker med et samlet bruttoetageareal på maksimalt 5.000 m2. Heraf kan 3.600 m2 placeres i det udvidede område ved Haldrupvej, mens 1.400 m2 er forbeholdt området ved Brådhusvej. De maksimale butiksstørrelser er fastsat til 2.500 m2 for dagligvarebutikker og 500 m2 for udvalgsvarer.

Tillægget kan ses her:

Vælg periode for nyheder
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori