11. oktober 2017

Nu kan der søges legatmidler af forældreløse, fader- eller moderløse børn.

Guldsmedemester Erik Linds og Hustru Nicoline Cathrine Lind, født Horsfeldts samt deres Børns Legat.

Legatet kan søges til underhold og uddannelse af "... forældreløse børn eller fader- eller moderløse børn indtil deres fyldte 16. år …”

For at komme i betragtning er det en betingelse, at ansøgeren og barnet har bopæl i Horsens Kommune.

Legatet uddeles hvert år i december, og i 2017 er der ledige legatportioner.

Bemærk: Legatmodtagere, der har modtaget legat i 2016 og fortsat opfylder bopæls- og aldersbetingelserne, skal ikke søge igen.

Hvis beløbet ikke er modtaget på din konto senest 18. december 2017, er du ikke bevilget et legatbeløb.

Uddelingen vil ske efter bestyrelsens vurdering af ansøgernes økonomiske og personlige forhold.

Ansøgningsskema kan afhentes i

Rådhusinformationen,
Forhallen
Rådhustorvet 4

eller tilsendes eller mailes ved henvendelse til

Juridisk Afdeling
att. Terese Søholm Lindekilde
Rådhustorvet 4
8700 Horsens
tere@horsens.dk

Ansøgningsfristen er mandag den 20. november 2017.

NB! Legatet forvaltes udelukkende af Horsens Kommune – og den til enhver tid siddende borgmester – efter ønske fra legatets stiftere. Der er altså udelukkende tale om uddeling af legatets egne midler.




Horsens Kommunes byvåben
Horsens Kommune • Rådhustorvet 4
8700 Horsens • Tlf. 7629 2929
CVR-nummer 29189889
horsens.kommune@horsens.dk