Vis emner under Forside
02. maj 2017

Forslag til tillæg til kommuneplan 2013-46  og forslag til Lokalplan 2016-30, er udarbejdet på baggrund af et ønske om at omdanne en tidligere losseplads i Dagnæs op til Dagnæs bæk til bypark.

Horsens Kommune ønsker, at der ved omdannelsen skabes mulighed for at tilføre området overskudsjord, hvorved der skabes et spændende bakket parklandskab med stier, legepladser og andre faciliteter, der understøtter såvel læring og leg, som ophold og andre rekreative aktiviteter i området.  

Der er viden om jordforurening på arealet. Ved omdannelse til bypark vil der blive iværksat nødvendige tiltag for at sikre, at der ikke er risiko for mennesker og miljø.

Lokalplanområdet ligger mellem Bjerrevej og Rypevej i den sydlige bydel Dagnæs, syd for Dagnæs Bæk. Området er ca. 6,4 ha stort og ligger idag i byzone, men uden adgang for offentligheden.

Lokalplanen giver mulighed for indretning af bypark med stier, legepladser og andre faciliteter, der understøtter ophold, læring og leg i området. Indretningen vil tilgodese alle aldersgrupper og henvende sig til såvel borgere, der ønsker at være aktive som andre, der ønsker at opholde sig i bydelens nye grønne oase.

Adgangen til området sker via stiforbindelser fra forskellige retninger, mens adgang med bil er planlagt fra Bjerrevej, hvor der anlægges parkeringsplads.

Det overordnede mål med projektet er, ved at genanvende overskudsjord, at tilføre bydelen en ny herlighedsværdi ved at udnytte et areal, der i dag ligger ubenyttet hen.

Høringsfristen udløber den 27. juni 2017

Forslag til Tillæg 2013-46 kan ses her:

Forslag til Lokalplan 2016-30 kan ses her:


Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori