Vis emner under Forside
27. juni 2017

Forslag til tillæg 32 Boliger og dagligvarebutik, Egebjergvej, Nørrestrand, Horsens til Kommuneplan 2013 er udarbejdet, som første etape i realiseringen af Natur -og byudviklingsplanen "Nørrestrand - bæredygtig natur- og byudvikling", der pt. er under udarbejdelse.

Formålet med tillægget er at give mulighed for planlægning af et boligområde, med en varieret bebyggelse, baseret på naturen og landskabets kvaliteter.

Tillægget giver mulighed for varierede boligformer i en grøn og blå struktur; etageejendomme og punkthuse i 2-4 etager, tæt-lav, åben-lav parcelhuse og sokkeludstykninger.

Derudover giver tillægget også mulighed for at området kan rumme liberalt erhverv samt en dagligvarebutik ud mod Egebjergvej.

Tillægget vil desuden inddrage den eksisterende bebyggelse, der i dag ligger langs Egebjergvej og Nordre Strandvej.

Muligheden for planlægning for boliger, liberalt erhverv og dagligvarebutik nord for Nørrestrand knytter sig til Horsens by og fortsætter den eksisterende bystruktur bag eksisterende by.

Dette tillæg til Kommuneplan 2013 skal være vedtaget og indarbejdet i Kommuneplan 2017, når denne skal vedtages endeligt. Derfor fremsendes tillægget nu.

Kommuneplan 2017 sendes til politisk behandling i august, med forventet endelig vedtagelse i januar 2018.

Tillæg 32 ses her

Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori