Vis emner under Forside
06. marts 2017

Godt 100 ton forurenet ålegræs og olieindsmurte sten er sejlet til destruktion på fastlandet.

Rigtig meget mandskab og mange maskiner har gennem de seneste ca. tre uger været i fuld gang med at rydde op efter olieforureningen på nogle af Endelaves kyster - og nu ser det ud til, at deres arbejde er afsluttet, i hvert fald indtil videre.

Godt 100 ton ålegræs og sten indsmurt i tung olie er blevet gravet af strandene og sejlet til destruktion på fastlandet – og dermed er oprydningen efter olieforureningen foreløbig afsluttet.

Forureningen, der med stor sandsynligvis stammer fra det grundstødte portugisiske fragtskib Victoria, ramte for ca. tre uger siden – den 11. februar - blandt andet Endelaves sydkyst samt strandene ved As Vig og Sandbjerg Vig.

- Vi vurderer, at vi i hvert fald indtil videre, er færdige med oprydningen. Men vi lukker ikke helt ned for vores overvågning af kysterne på Endelave. Vi vil løbende føre tilsyn, så vi hurtigt kan iværksætte den rette indsats, såfremt forureningen ikke er slut endnu, siger Lene Thomsen, biolog og miljøvagt fra Horsens Kommune.

Hun tilføjer, at man lige nu arbejder på at få etableret nogle opsamlingsstationer på kysterne, hvor det i en periode bliver muligt for borgene at smide opsamlet olieforurenet materiale - i mindre omfang – typisk sten med olie.

Lene Thomsen oplyser, at oprydningsarbejde har været en meget vanskelig opgave på grund af de udfordringer, som blandt andet strøm og vind har medført.

- Og desværre har forureningen kostet en del fugle livet. Til gengæld ser det ud til, at sælkolonien på Møllegrunden, som er levested for over 500 sæler, er gået fri, siger Lene Thomsen.

Hun understreger, at det i øjeblikket ikke er muligt at vurdere de langsigtede konsekvenser for det følsomme fugle- og havmiljø omkring Endelave, men at udviklingen følge nøje i fremtiden.


Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori