Vis emner under Forside
- Hun er rygraden i den her butik forstået på den måde, at hun er rigtig god til at hjælpe kunderne samtidig med, at hun har overskud til at være en hensynsfuld kollega, siger købmand Flemming Madsen om Birgit Bækmand, der for halvandet år siden startede i praktik i Rema 1000. I dag er hun ansat i fleksjob 20 timer om ugen.
24. marts 2017

Ledige langt væk fra arbejdsmarkedet kan både løfte virksomheder socialt og økonomisk.

Af Vibeke Juul
Foto: Per Algreen

Da 50-årige Birgit Bækmand startede i praktik hos Rema 1000 i Horsens, var det begrænset, hvor mange opgaver hun kunne påtage sig, og kunderne havde hun slet ikke overskud til at forholde sig til.

I dag er hendes situation en ganske anden. Hun er nu ansat i et fleksjob i butikken og har fået flere opgaver og mere ansvar. Og kundekontakten, den kan hun slet ikke undvære.

For Flemming Madsen, der er købmand i Rema 1000, er kommunikation og tryghed nøgleordene, når det gælder om at få langtidsledige til at trives på en arbejdsplads.

Vejen dertil er brolagt med en god portion tålmodighed og vedholdenhed, men når de ting først er på plads, får virksomheden tifold igen. Ikke kun socialt i form af et godt arbejdsmiljø men også økonomisk.

Man skal ikke blande økonomi sammen med social rummelighed, men rent faktisk bidrager disse mennesker også til et økonomisk overskud i virksomheden. De kan skabe trivsel blandt deres kolleger, og det er med til at skabe udvikling. Den slags mærker kunderne, og så er en positiv spiral startet, mener Flemming Madsen, der har haft mange ledige under sine praktikvinger. Nogle får efterfølgende et fleksjob i hans butik eller i en anden virksomhed. Andre starter på en uddannelse.


- Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg igen kom ud på arbejdsmarkedet, siger Birgit Bækmand, der gik ned med stress i sit job som pædagog. I butikken har hun blandt andet ansvaret for vareopfyldning i kødafdelingen.

For Birgit Bækmand, der er uddannet pædagog, blev hendes praktikplads starten på en helt ny tilværelse.

I begyndelsen var jeg meget træt, for jeg var ikke vant til at være ude blandt så mange mennesker. Men min chef kunne se det og bad mig om at holde en pause, hvor vi fik snakket om tingene. Det gjorde, at jeg følte mig tryg og hurtigt fik mere overskud, fortæller hun.

Ifølge Flemming Madsen er det nødvendigt at have en bevidst indstilling til, hvordan man vil skabe de bedst mulige forhold for de ledige ud fra devisen om, at alle kan bidrage med noget. Det gælder bare om at få det frem.

Jeg opfordrer de ledige til at sige, hvordan de har det. Der er jo tale om meget individuelle praktikforløb. Vi stiller forskellige krav, men de fleste vokser med opgaven. Jeg har for eksempel haft en ledig, der til at begynde med fejede gulv, men som endte med at have ansvaret for at lukke butikken. Modsat har jeg haft én, som kun ville være på lageret, og som havde en del fravær. Den forskellighed skal man kunne rumme som chef for at få tingene til at fungere, mener Flemming Madsen og tilføjer, at man altid skal huske på, at de ledige udgør en ekstra hjælp.

Per Fjord, der er leder af virksomhedsservice i Jobcenter Horsens, ser praktikforløbene som en gevinst for både de langtidsledige og virksomhederne:

Mange langtidsledige har efterhånden mistet selvtilliden og har en opfattelse af, at arbejdsmarkedet ikke har brug for dem. Praktikforløb på virksomhederne bidrager i høj grad til, at de ledige får mulighed for at udvikle egne personlige og faglige kompetencer i relation til den konkrete arbejdsplads, og på den måde genvinder de selvtilliden. Samtidig har den enkelte virksomhed mulighed for at opkvalificere den ledige til konkrete jobfunktioner, der på sigt kan føre til ansættelse i virksomheden. I sådanne win-win situationer har virksomhederne derfor et oplagt rekrutteringsgrundlag, som de oven i købet selv har været med til at se an og forme. Tilsvarende har den ledige mulighed for at lære virksomheden at kende inden en eventuel ansættelse. Den ledige kan også få kendskab til arbejdsopgaver, som efterfølgende motiverer til uddannelse inden for området.

Sidste år oprettede Horsens Kommune 2490 virksomhedspraktikker.

Rema 1000 på Skt. Helenevej har netop modtaget CSR-mærket for særlig social ansvarlighed sammen med 81 andre virksomheder i Horsens Kommune.

Læs mere på www.horsens.dk

Fakta

Det er tredje gang, HORSENS ALLIANCEN uddeler CSR-mærket til socialt ansvarlige virksomheder i Horsens Kommune

* For at få CSR-mærket skal virksomhederne leve op til to ud af tre kriterier

* CSR-mærket uddeles for et år ad gangen


Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori