Vis emner under Forside
Horsens Kommune opfordrer nu borgerne til at deltage i en workshop, hvor de kan komme med input.
16. maj 2017

Horsens Kommune efterlyser input på workshop.

Vil du hjælpe Gudenåen?

Med det spørgsmål inviterer Horsens Kommune nu borgerne på en workshop

mandag den 22. maj 2017 fra kl. 19.00-21.00 på Hotel Pejsegården i Brædstrup.
Tilmelding er ikke nødvendig, og alle er velkomne.

Baggrunden for workshoppen er de mange forbedringer af kommunens vandløb, der skal ske i forbindelse med den nye vandplan.

For eksempel fjernelsen af spærringen i Gudenåen ved Vestbirk Camping.

I første omgang skal der laves en forundersøgelse, der skal vise, hvordan spærringen bedst kan fjernes med størst mulig hensyn til blandt andet naturen og kulturen i området, men inden vil vi gerne have input fra de lokale borgere. På den måde sikrer vi, at forundersøgelsen afspejler det væsentlige, så vi kan pege på den helt rigtige løsning, siger Jan Kunstmann, Natur og Miljø.

Han understreger, at alle idéer er velkomne – også dem der rækker ud over projektet i vandløbet.

 I idéfasen vil vi ikke begrænse projektet, og derfor er alle input velkomne. Vi vil også gerne modtage idéer, som giver projektet merværdi, for eksempel forslag til nye stier eller friluftsaktiviteter i området.

På workshoppen præsenterer kommunen tre mulige løsninger, som borgerne i grupper skal diskutere. Men de må også gerne foreslå en helt fjerde løsning.

De tre løsningsforslag peger enten på at bevare de nuværende forhold og lave et langt omløbsstryg forbi hele Bredvad Sø, at genskabe Gudenåen, som den var før 1924 eller lave en mellemløsning.

Læs mere om projektet på www.horsens.dk


Man kan bevare de nuværende forhold som vist her.


Eller man kan lave et langt omløbsstryg forbi hele Bredvad Sø.


Endelig kan man vælge at genskabe Gudenåen som den var før 1924 eller lave en mellemløsning.

  


Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori