Vis emner under Forside
- Eventen skal understøtte eleverne i at få en god idé og føre den ud i livet. Noget alle elever kan gøre - også selvom de ikke nødvendigvis er den bedste i skolen, siger skoleleder Flemming Skaarup.
31. januar 2018

Knap 100 folkeskoleelever deltager i konkurrencen Bering 2018 – Horsens’ Bedste Idé.

En bygning som modvirker ensomhed og depression, en Toybox der motiverer de små elever til at rydde legetøj op på legepladsen - og rullende skraldespande.

Det er blot nogle af de mange innovative idéer, som knap 100 elever fra 13 forskellige skoler i Horsens Kommune har arbejdet med de seneste måneder. Tirsdag den 6. februar 2018 skal de så præsentere deres projekter for et dommerpanel på Torvet i VIA University, Chr. M. Østergaards Vej 4 i Horsens.

Det sker i forbindelse med konkurrencen Bering 2018 – Horsens’ Bedste Idé.

Meningen er, at eleverne både skal præsentere deres egne ting og se, hvad deres kammerater kan ryste op med af kreative idéer.

Det er ikke tilfældigt, at den verdensberømte opdagelsesrejsende – og Horsens-dreng – Vitus Bering lægger navn til konkurrencen.

Vitus Bering repræsenterede jo netop opdagelsestrang, globalt udsyn og mod til at rejse ind i det ukendte ved at sætte fokus på de gode idéer. Og det er præcis dét, vi vil med dette arrangement. Eleverne skal rustes til en fremtid, hvor innovation og problemløsning, samarbejde og kompetent kommunikation er nøglekompetencer, siger Flemming Skaarup, der er skolechef i Horsens Kommune.

Hver skole udvælger selv de tre bedste idéer til konkurrencen. Efter præsentationen kåres to vinderhold – en fra mellemtrinnet og en fra udskolingen. Præmien bliver ”En sjov dag på Engineering Lab”, hvor eleverne kommer til at arbejde med engineering og teknologier på nye og sjove måder. De kan desuden gå hjem med et klassesæt til hele klassen af de teknologier, de skal arbejde med.

Ud over førstepræmierne kan eleverne vinde den særlige samarbejdspris.

Arrangementet slutter med den unge iværksætter Alexander Gram Jensen, der fortæller om sin gode idé—Subreader (oplæsning af undertekster på Netflix) – og hvordan han har ført den ud i livet.

Horsens Kommune planlægger at afholde Bering-konkurrencen hvert år.

Fakta

Den gode idé

  • er skabt med afsæt i tænkningen om det 21. århundredes kompetencer og STEAM (Science, Technology, Engineering, Arts og Mathematics)
  • er skabt i samarbejde mellem to eller flere elever
  • kan tage afsæt i en række forskellige temaer men løser en faktisk problemstilling
  • er materialiseret i et fysisk produkt

 


Vælg periode for nyheder
« 2017
seneste 2018
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori