Vis emner under Forside
12. februar 2017

Olieforureningen, som sandsynligvis stammer fra det grundstødte portugisiske fragtskib Victoria, og som fortsat truer Endelaves sydkyst samt strandene ved As Vig og Sandbjerg Vig, betegnes fortsat som en overskuelig forurening med overskuelige miljømæssige konsekvenser.

Olieforureningen, som sandsynligvis stammer fra det grundstødte portugisiske fragtskib Victoria, og som fortsat truer Endelaves sydkyst samt strandene ved As Vig og Sandbjerg Vig, betegnes fortsat som en overskuelig forurening med overskuelige miljømæssige konsekvenser.

I går - søndag den 12. februar - orienterede Sydøstjyllands Politi om, at den lokale beredskabsstab i Sydøstjyllands Politi hele dagen havde overvåget situationen i forhold til eventuel olieforurening på Endelave og ud for Jyllands østkyst mellem Horsens og Vejle fjord.

Der var i går ikke en konkret bekæmpelsesindsats i gang, idet der ikke var noget konkret sted at sætte ind. Men i dag er der konkret indsats i gang på Endelave og nogle steder langs kysten mellem Snaptun og Juelsminde. 

Det kan ikke udelukkes at forureningen vil dukke op andre steder som følge af vind og strømforhold – der er eksempelvis konstateret mindre olieforurening på nordkysten af Fyn.  

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt, at udtale sig om omfanget af den samlede forurening eller om, hvornår den må anses for stoppet og efterfølgende afhjulpet.
 
Der er observeret enkelte fugle, der er indsmurt i olie. Finder man en levende fugl forurenet med olie skal man kontakte Naturstyrelsen Søhøjlandet på tlf. 40 30 05 76. Naturstyrelsen varetager opgaven med at aflive de ramte fugle sammen med lokale jægere.

Myndighederne opfordrer fortsat til at man ikke rører ved olieforureningen eller eventuelle ramte fugle. 

 

 


Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori