Vis emner under Forside
En tak fra et rensdyrgevir er netop blevet gravet frem, og arkæolog Christoffer Pelle Hagelquist glæder sig over fundet.
09. februar 2017

13.000 år gamle og bearbejdede rensdyrtakker fundet i en gammel istidssø.

Af Vibeke Juul

Arkæologer ved Horsens Museum har gjort et helt sensationelt fund, der vækker interesse langt ud over landets grænser.

Det er sket i forbindelse med anlæggelsen af en ny ringvej syd om Horsens, hvor et mosehul – eller et såkaldt dødishul - har vist sig at rumme ca. 13.000 år gamle flintredskaber, velbevarede rensdyrtakker og andre faunalevn

Et af fundene er en pilespids, der daterer fundet til en af senistidens jægerkulturer, Brommekulturen.

Fundet, der har sendt arkæologer og naturvidenskabsfolk direkte i den syvende himmel, blev gjort lige før jul i forbindelse med arkæologiske undersøgelser i området. Siden har eksperter fra ind- og udland haft travlt med at få bekræftet, at hullet med 100 % sikkerhed rummer såvel arkæologisk som naturvidenskabeligt materiale, der er helt ud over det sædvanlige.


Dødishullet fremstår umiddelbart som et stort mudderhul, men den gamle istidssø rummer et væld af informationer. Foruden  de flintredskaber og faunalevn, som er blevet lagt ned i søen af jægere for knap 13.000 år siden, er de forskellige lag i jordvæggen vidnesbyrd om klimaforandringer i istidens sidste del.

Lone Seeberg, der er museumsinspektør på Horsens Museum, glæder sig til, at den videre udgravning og registreringen af de mange fund nu kan gå i gang:

Det epokegørende ved dette fund er, at vi ikke blot har flintredskaberne men også et meget velbevaret organisk materiale, herunder flere takker af rensdyrgevir. Det ser ud som om, de var blevet lagt i hullet i går. Vi kan desuden se, at rensdyrtakkerne er bearbejdet af mennesker. Der er ikke tale om slagteaffald men om et værdifuldt råmateriale lagt i den senglaciale sø til enten senere anvendelse eller som ofring. Fundet giver os et fantastisk indblik i et 13.000 år gammelt landskab og en forståelse for, hvordan nogle af de første mennesker i Danmark har levet deres liv. Fundet er også af højeksplosiv interesse for naturvidenskabsfolk, da jordens intakte lagdeling kan rumme et komplet klimaarkiv over udviklingen inden for plante- og dyrelivet.

Ifølge borgmester Peter Sørensen vil fundet sætte Horsens på det kulturhistoriske landkort – ikke kun herhjemme men også i udlandet.

Nu har jeg ikke så meget forstand på arkæologi, men jeg kan fuldt ud sætte mig ind i, at fagfolk får gåsehud over så unik en opdagelse. Som Horsens-borger føler jeg mig ydmyg ved tanken om, at vores by nu får mulighed for at skrive sig ind i den store fortælling om Danmarks oldtid.

Slots- og Kulturstyrelsen finansierer undersøgelserne, der ikke kommer til at forsinke anlæggelsen af omfartsvejen.

Fakta

  • Fundet stammer fra den såkaldte Brommekultur ca. 10.000-11.500 f.Kr. Brommekultur er betegnelsen for en af senistidens jægerkulturer, og hermed er der tale om nogle af de tidligste spor efter mennesker i Danmark
  • Et dødishul er dannet af smeltet gletcheris, der har skabt en sø i terrænet
  • Udgravningen omfatter et 25 x 25 meter stort og 2 1/2 meter dybt hul
  • Udover flintredskaber og rensdyrgevirer er der fundet særdeles velbevarede flora- og faunalevn, blandt andet skelettet af en gedde

    Faglige samarbejdspartnere omkring udgravningen af dødishullet:

  • Moesgård Museum
  • Nationalmuseet
  • University of Kiel
  • Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie, Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen, Schloss Gottorf
  • Aarhus Universitet
  • Eksterne rådgivere fra bl.a. Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein

Vælg periode for nyheder
« 2016
seneste 2017
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori