Vis emner under Forside
Innovationsminister Sophie Løhde besøger mandag den 18. december FÆNGSLET i Horsens, hvor hun skal høre mere om kommunens innovationsprojekter.
14. december 2017

Horsens Kommune skal give indspil til innovationsministeren.

Hvordan får vi givet vores pædagoger færre timer bag skærmen og mere tid med børnene i vores daginstitutioner?

Dét emne og flere til får innovationsminister Sophie Løhde (V) mulighed for at høre meget mere om, når hun gæster Horsens - nærmere betegnet FÆNGSLET mandag den 18. december.

Ud over projektet om tillid og dokumentation skal ministeren høre om to andre innovationsprojekter i Horsens Kommune: permeable belægninger og innovationssatsningen på velfærds- og sundhedsområdet.

Sophie Løhdes besøg sker som led i det kommende arbejde med sammenhængsreformen, der går ud på at styrke og forenkle den offentlige sektor med borgeren i centrum.

Fakta

De tre projekter:

Tillid og dokumentation: Medarbejdere er blevet inddraget i arbejdet med at skabe bedre og mere strømlinede processer omkring dokumentation, så de får mest mulig tid med børnene

Permeable belægninger: Et alternativ til asfalt, der gør, at regnvand fjernes hurtigt fra overfladen og langsomt trænger ned i grundvandet. Hermed kan investeringer i dyre underjordiske regnvandsledninger undgås samtidig med, at der klimasikres

Innovationssatsningen på velfærds- og sundhedsområdet: På sundheds- og socialområdet har man de senere år arbejdet målrettet med innovation. Det har skabt konkrete målbare resultater til gavn for borgerne


Vælg periode for nyheder
« 2017
seneste 2018
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori