Nogle af medarbejderne på Hanstedholm Økologisk Landbrug ses her uden for deres nye bygning, som både omfatter et stort køkken, kantine og toilet- og badefaciliteter. (Foto: Per Algreen/Horsens Kommune)
01. december 2017

Borgere i støttet beskæftigelse får mere plads.

På det økologiske landbrug Hanstedholm lidt uden for Horsens har en spritny og funktionel bygning erstattet de gamle og utidssvarende.

Det betyder, at de 25 borgere med funktionsnedsættelse - for eksempel psykisk udviklingshæmmede – der er ansat i støttet beskæftigelse – og personale nu har fået tidssvarende personalefaciliteter.

I forbindelse med det nye byggeri har stedet også skiftet navn fra Økologisk Produktions Højskole (ØPH) til Hanstedholm Økologisk Landbrug, og det er der en grund til, fortæller Cate Kristiansen, der er chef for Handicap, Psykiatri og Socialt Udsatte:

Hanstedholm fungerer ikke længere som produktionshøjskole men er i dag et velfungerende økologisk landbrug med 25 dygtige borgere tilknyttet den daglige drift. Det vil vi gerne markere med et navneskifte.

Driften af Hanstedholm Økologisk Landbrug er led i Horsens Kommunes målrettede indsats for at få så mange udsatte borgere ud på arbejdsmarkedet som muligt.

Fakta

Hanstedholm Økologisk Landbrug omfatter:

  • ca. 14,5 hektar jord
  • dyrkning af korn, græs og kartofler og grønsager til eget forbrug og salg
  • en mindre flok ammekøer og grise samt kaniner, heste og katte
  • salg af okse- og grisekød



Horsens Kommunes byvåben
Horsens Kommune • Rådhustorvet 4
8700 Horsens • Tlf. 7629 2929
CVR-nummer 29189889
horsens.kommune@horsens.dk