Vis emner under Forside
Gudenåen ved Voervadsbro Foto: Tony Bygballe

Det er nu muligt, på afmærkede ruter, at følge den 117 km lange strækning af Gudenåen, fra Den Genfundne Bro til Randers Fjord. 
Man kan gå eller cykle hele vejen.
Stiens navn varierer mellem Himmelbjergrute, Træksti og Lodssti, men vandreruten er sammenhængende. Mindre strækninger kan med fordel vælges.

Den Genfundne Bro til Voervadsbro

Hvis du vil begynde turen ved Den Genfundne Bro kan du derfra starte med at køre mod nordvest ad naturstien, den regionale cykelrute nr. 31, der går fra Horsens og til Silkeborg. Hvor naturstien krydser Skolebakken, skal du dreje mod nord og køre ad den regionale cykelrute nr. 33 over til Tønning til Voervadsbro.
Alternativt kan du vælge at tage turen forbi Vestbirk Vandkraftværk og ind til Vestbirk, og derfra at køre ad den rolige grusvej Birkenæsvej forbi Fyel Mose til Voervadsbro. Sidstnævnte rute er ikke markeret med skilte.

Voervadsbro - Klostermølle

Turen fra Voervadsbro til Klostermølle er ca. 6 km, og markeret som blå- og rødprikket rute på kort.
Start i Voervadsbro, hvor der fra gammel tid har været vadested over Gudenåen. Fortsæt ad Højlundvej i nordlig retning, hvor rute følger Gudenåen langs den østlige bred.
Mange mener at denne strækning er Gudenåens smukkeste.
På dalens sider kan du flere steder se spor af terrasser, der viser Gudenåens ældre forløb. Her har smeltevandsfloden i forskellige niveauer raset gennem dalen under afsmeltning af isen. Gudenåen har gravet sig dybere og dybere ned. Mellem de enkelte terrasser er der ofte så stejlt, at dyrkning er umulig.

Undervejs passerer du Vilholt Mølle, der først var træsliberi, senere papfabrik i samdrift med Klostermølle.
Energikilden var Gudenåens strømmende vand, og fra anlæggelsen i 1865 til 2008, hvor dæmningen blev revet ned, har vandet været opstemmet ved Vilholt Mølle for at skabe det nødvendige fald.
Stien går langs den kunstige kanal, der blev skabt for at lede vandet ind til turbinen.

 Gudenåen ved Vilholt

I stenalderen var dalen omkring Gudenåen et yndet bosættelses sted. Åen gav mulighed for fiskeri, og fungerede samtidig som transportvej.

Horsens Museum har flere steder afdækket fundamenter fra stenalderens træbyggede huse. Ved Vilholt er der således registreret et langhus på mindst 11 meter.

I stedet for at gå forbi Vilholt kan du evt. dreje til højre for at gå rundt om Pindal Mose, der er en fredet tørvemose. Denne ekstra rundtur er på ca. 3 km og vist på kort som gulprikket rute.

Lige før den lille bebyggelse Højlund, blev der på den vestlige side af åen, omkring 1100 tallet, opført et nonnekloster tilhørende benediktinerordenen. Klosteret kaldtes Vissing Kloster og nedbrændte i 1244.
Der er ingen fysiske spor efter klosteret i dag.

 

I Højlund har der været smedje og frem til 1957 også en skole. Her i Højlund drejer stien til højre og væk fra vejen for at gå stejlt op til Sukkertoppen, som rød sti på kort ovenfor.
Det er ikke tilladt at cykle på stierne omkring Sukkertoppen, så cyklister henvises til at forsætte ad skovvejen, der lige efter Højlund drejer til højre mod Klostermølle.

Fra Sukkertoppen har du en enestående smuk udsigt over Mossø og landskabet. Herfra kan man bl.a. se helt til Sankt Sørens Kirke i Gl. Rye. 
Sukkertoppen ligger 108 m over havet og 80 meter over Mossø. Den gode udsigt er sandsynligvis årsag til, at der her har ligget et befæstet udkigspunkt med voldgrave og palisader i vikingetiden. 
Runestenene fra Sdr. Vissing tyder på at Harald Blåtand har haft en vis tilknytning til stedet. Måske har det befæstede udkigspunkt, hvor voldgraven endnu kan ses, været med til at sikre fastholdelsen af det unge kongedømme.
Sukkertoppen har fået sit navn efter det lyse sand i undergrunden. I gamle dage, når kreaturer og får nedgræssede bevoksningen, kunne sandet på toppen lyse op i solen. Bakketoppen har derfor mindet om den slags sukkertoppe, man i gamle dage kunne købe hos købmanden.

Udsigt fra Sukkertoppen 

Fra Sukkertoppen kommer du til Klostermølle enten ved at følge den røde rute direkte ned til Klostermølle eller den gule rute ned til Klosterkanalen. Denne 1300 meter lange kanal blev anlagt af munke, der i middelalderen boede på Voer Kloster, det vi i dag kalder Klostermølle. 

Kanalen blev gravet for at lede vandet hen til klosterets vandmølle. Riværket – oprindelig Risværket – er det sted, hvor en spærring af grenris ledte Gudenåens vand i den gravede Klosterkanal, fremfor i den oprindelige Gudenås forløb som nu kaldes Døde Å.

 Klostermølle fisketrappe

Klostermølle er anlagt i tilknytning til Voer Kloster, et munke kloster der, ligesom Vissing Kloster, tilhørte benediktinerordenen.

Voer Kloster blev grundlagt i 1172 og skal muligvis ses som et tvillingekloster til Vissing Kloster. Klosteret blev nedrevet efter reformationen i 1536. Fundamentet ligger i dag skjult under gårdspladsen og i haven til Klostermølle.
Kornmøllen på Klostermølle fortsatte, og i 1872 blev vandmøllen udvidet til et træsliberi og siden papfabrik. Du kan få mere at vide om historien i en lille udstilling på stedet.
Folder og beskrivelse af området omkring Mossø.
Fortsæt turen mod nord ad vandreruten til Gammel Ry. Hvis du vil tilbage til Voervadsbro, kan du gøre det enten via Klostermøllevej og Pinddal Mose eller via Gl Ryevej og Vilholtvej.

Klostermølle til Ryebro

For at kunne komme over Salten Å og videre nord på til Gammel Ry, går turen nu de 3 km mod Ryebro.
Fra Klostermølle går ruten først ad en sti på nordsiden af Klosterkanalen til Klostermøllevej, som følges hen over Klosterkær. Kæret er Danmarks største indlandsdelta, som er skabt af Gudenåens aflejringer siden istiden ved dens udløb i Mossø. Vejen krydser det gamle åløb, som også kaldes Dødeåen.

Landmændene har gennem århundreder brugt Klosterkær til afgræsning og slået græs til hø, men med de ændrede landbrugsformer er arealet igennem de seneste ca. 40 år kommet til at ligge ubenyttet hen. Den manglende slåning og græsning af kæret har sat sit præg på området, og den sydlige del langs Klosterkanalen er groet til i sumpskov. For at bevare resten af Klosterkær som åben eng og mose, har Horsens Kommune med lodsejere på de utallige englodder, indgået aftaler om afgræsning af kæret i en fælles indhegning.

 Klosterkær

På hjørnet af Gl Ryevej ligger Lysholt Gård.
Her er der siden 1971 afholdt Danmarks første musikfestival, Mosstock. Festivalen var arrangeret efter inspiration fra den store amerikanske Woodstock-festival, og den danske festival blev så navngivet med inspiration fra navnet på den nærliggende Mossø.

Ruten drejer til højre ad Gl Ryevej og kort efter yderligere til højre ind igennem Ny Vissingkloster Plantage, der er ejet af staten.
Hovedformål med driften af denne plantage på 90 hektar, er at frembringe et stenalderlandskab med de kendte træ- og buskarter som fandtes i Midtjylland i perioden fra 7000 f.kr. til 2000 f.kr..

Tilbage på Gl Ryevej kommer man ud til den vest herfor liggende flade Rye Hede.
Her blev Gl. Rye Flyveplads anlagt i 1935 af F.L.Smidth som en privat flyveplads. Ved udbruddet af Anden Verdenskrig blev den overtaget af tyskerne.
I 1944 blev den nedlagt som flyveplads og i stedet for brugt som lejr for tyskere, der var flygtet fra krigens hærgen i Tyskland. Efter krigen, til og med 1948, blev den brugt til internering af tyske flygtninge. Der findes stadigvæk rester af bunkersanlæg af krigens tid.

Stedet hvor flyvepladsen lå fra 1935 til 1944.

Sct. Sørens Kirke  i Gl. Ry anes i baggrunden.


Rye Bro fører over Salten Å, på et sted hvor man har fundet rester af en bro fra 1500 tallet.
Området har også heddet ”Salgaarde” og optræder på skrift i slutningen af 1600-tallet, hvor det også nævnes, at der fra ”Arilds Tid har ligget et fiskeri kaldet Salgaarde ved Rye Bro”. Ved siden af den smalle landevejsbro er der i 2003 lavet en gang- og cykelbro.

 

Gang- og cykelbro over Salten å

ved Rye Bro.

 

Beskrivelser af rutens videre forløb langs Gudenåen findes her:
Fra Ryebro til Ry - Mossøfolderen
Fra Ry til Silkeborg ad Himmelbjergruten
Fra Silkeborg til Randers ad Trækstien
Fra Randers til Kattegat ad Lodsstien

 


Se også

Indholdsansvarlig Helle Kühnel  Nielsen, tehkn@horsens.dk