Vis emner under Forside
Nyt fugletårn ved Bygholm Enge

Horsens Kommune har anlagt et nyt vådområde i Bygholm Enge.

I forbindelse med etablering af vådområdet, har Horsens kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening anlagt stier og friluftsfaciliteter i området.

Stierne er afmærkede og giver mulighed for at gå en tur rundt omkring hele området.
En handicapsti, der starter ved Golfbanen, fører ud til Pumpehuset og munder ud i en handicap-fiskeplads.
Ved Pumpehuset er der også borde og bænke, hvor frokosten kan indtages samtidig med den flotte udsigt.

I den vestlige ende af engene er der bygget nyt fugletårn, så man kan observere de rastende fugle fra to tårne i området.

To gangbroer over Store Hansted Å gør stierne ved Bygholm Enge til et knudepunkt. Man kan f.eks fortsætte ad Løvhøjstien til Nørrestrand, eller cykle via engene fra Egebjerg til Lund.

Se kort over stierne i Bygholm Enge her.
Indholdsansvarlig Helle Kühnel  Nielsen, tehkn@horsens.dk