Vis emner under Forside
Foto: Horsens Kommune

Forår

Foråret er den tid hvor naturen vågner efter
vinterens dvale. Skovfolkene er færdige med
deres vinterfældning af træer, ræven har fået
sit kuld unger, og solen kommer højere på
himlen og varmer jorden op.
I skoven betyder det, at de planter som skal
nå deres livscyklus, inder træerne får blade,
er ved at få travlt.

De blomster som først skyder frem, er anemonen
og vorteroden.
For at kunne komme først, har de ”smurt
deres madpakke”. De har sidste år samlet
næring og gemt den i deres underjordiske
dele. Så er de klar til at spire frem, så snart
frosten forlader jorden, sætte blade og blomstre,
inden træernes blade lukker for lyset til
skovbunden. Når anemone og vorterod har
sat frø, skal de samle næringen til næste år,
inden de visner.

Vil du have en buket anemoner med hjem, er
det en god ide, at plukke dem i en plasticpose
for at holde på fugten, så de ikke visner. Du
kan så arrangere buketten, når du kommer
hjem.

I skoven vil du høre mange fuglestemmer.
Tidligt på foråret danner fuglene par og finder
et godt redested og skal nu til at forsvare
deres territorium, så andre fugle ikke bygger
rede for tæt på. Når æggene er blevet udruget,
får de gamle fugle travlt med at fodre
ungerne med insekter, larver og orm. De skal
gerne have et kuld unger mere, inden det bliver
for sent.
I skoven lader man gamle, udgåede og knækkede
træer blive stående, til fugle og insekter.
I disse træer vil du ofte kunne se, at spætten
har lavet sin rede – der er spættehuller i
stammen.
Sæt dig stille ned i lidt afstand fra stammen.
Her vil du kunne opleve spætten komme og
under stor larm, fodre sine unger samt fjerne
ungernes klatter.

Går du i skoven tidligt om morgenen eller i
skumringen, kan du være heldig at se ræve og
grævlingeunger lege ved deres grav. Det
er nødvendigt på forhånd at vide, hvor gravene
er.

I maj måned, sker der rigtigt noget
i skoven. Planterne myldrer frem og træer
springer ud. De frø, som blev smidt i efteråret,
spirer frem til nye planter og træer.

En af de planter, som er nem at kende er
skovmærke. Den står sart og lysegrøn i
skovbunden med sine kransstillede blade og
lille hvide blomst. Plukker du en skovmærke
og nulrer den mellem fingrene, vil der brede
sig en liflig duft.
Man kan binde kranse af den og hænge den
op hjemme, og duften vil brede sig i huset.
Selv om kransen af skovmærker tørrer, vil
den stadig dufte, når der kommer fugt i luften.
En indikator for regnvejr.
Tidligere havde fattige ret til at plukke skovmærken,
binde kranse af dem og sælge dem
i byerne på torvedage uden at skulle betale
torveafgift.
Skovmærken kan også bruges som krydderurt
til kryddersnaps, eller som smagsstof i hvidvin:
Man tager en flaske hvidvin, og kommer 1 spiseskefuld sukker i.
Herefter plukker man en god håndfuld skovmærker
og putter dem i flasken. Sæt proppen i og stil flasken i køleskabet en halv dags tid, og du har en velsmagende drik.

Bøgen er vores nationaltræ. Men det er også
en viser for, hvornår det er rigtig forår. Det
er det, når bøgen springer ud. Hvilken bøg
kommer først ? Springer den ud før maj ?
Når bøgen vokser i skoven får den en høj
stamme uden sidegrene og kan nå en højde
på ca. 40 meter. Vokser den som et fritstående
træ, bliver den kortere i stammen med
meget stor krone.
Bøgens blade sidder i 2 rækker på sidegrenene,
så de ikke skygger for hinanden; men
samtidig er de placerede sådan, at de danner
en sammenhængende bladflade, der
skygger for planterne i skovbunden.
Bøgens trekantede frugter kan spises og
smager som nødder.
Tidligere havde man svin på olden. Det betød,
at svinene gik i skovene og spiste egens
og bøgens frugter. Når de ledte efter føde,
gennemrodede de jorden med deres tryner,
hvilket medførte, at de ”såede” mange træer.
Bøgen er ca. 100 år, når den bliver fældet.
Dens ved bruges i dag til: møbler, gulve og
brænde.
Når man udtynder i en bøgebevoksning,
udvælger man de slankeste stammer uden
knaster. Disse træer bliver brugt til at lave
ispinde af.

 

God tur derude !

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


For yderligere oplysninger kontakt

Natur og Miljø

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: naturogmiljoe@horsens.dk
Indholdsansvarlig Helle Kühnel  Nielsen, tehkn@horsens.dk