Vis emner under Forside

Efterår

Skovfolkene er begyndt at se hvilke træer, der
skal fældes i vinterens løb, og måske ved at
mærke juletræer enten til eksport, eller de der
skal stå pyntede i vore stuer.

Når I går en tur i skoven, kan I ikke undgå at
se, hvordan træerne bugner af frugter. I skovbrynene
og i lysninger er det rønnebærtræerne,
der lyser op med deres røde frugter.
I underskoven står klitrosen med sine meget
mørkerøde hyben og måske enkelte blomster.
Både røn og klitrose er gode til at lave kryddersnaps
af; men husk, rønnen skal en
tur i fryseren først.

I skoven vokser også hybenrosen. Denne
stammer oprindeligt fra Kamsjatka i det østlige
Sibirien. Den blev indført til Danmark for
at få en meget hårdfør plante, som kunne
klare sig på de mest barske steder. Den har
klaret sig så godt, at den er ved at blive en
plage, da den breder sig ganske voldsomt,
og næsten ikke er til at holde nede.
Hylden står også med sine tunge klaser klar
til at blive plukket og lavet saft af, eller venter
på, at fuglene skal spise dem.
Nederst bugner brombærrankerne med de
lækreste bær, klar til at blive forvandlet til den
dejligste marmelade.

Svampe

I skovbunden vokser svampene. En lækker
spise; men en man skal være varsom med,
da nogle svampe er giftige.
Så en hovedregel er, pluk kun de svampe
du kender, og er helt sikker på er spiselige.
Er du i tvivl så lad dem stå.
Et godt råd er, lær 4-5 gode spisesvampe at
kende, pluk dem og lad resten stå.

Vintergæster

Med den mængde frugter og frø som er i skoven
lige nu, er det nemt for fuglene at finde
mad nok. Så alle fuglene spiser sig tykke og
fede, for jo mere fedt de har på kroppen, jo
bedre kan de klare vinteren her eller trækket
mod varmere himmelstrøg.
Vore vintergæster fra det kolde nord er også
ved at vise sig. Vi kan møde f.eks sjakkeren,
silkehalen og dompappen.

Jagt

Går man en tur i skoven, skal man være opmærksom
på, at efteråret er jagttid.
Er der jagt i skoven, vil det være skiltet ved
alle større indfaldsveje; men vær alligevel opmærksom
og lyt efter, om der lyder skud. Er
det tilfældet, så benyt de store veje, og forlad
skoven stille og roligt.
Efteråret er også frøspredningstid. Mange
planter f.eks. tidsel, dunet dueurt og gederams
står med deres ”hvide skæg” og venter
på et vindpust, som kan sprede plantens frø.
Andre planter benytter sig af dyrespredning.
Hos nogle, spiser dyrene frugterne. Stenene
eller kernerne passerer gennem tarmen og
kommer ud med ekskrementerne.
Atter andre har små kroge eller er klæbrige,
så de kan hænge fast på hår og fjer.

Årstidens træ - egen

Egen er nok det træ, som er nemmest at kende
på sine karakteristiske blade og den meget
furede bark. Og hvem kender ikke billedet af ”Sparekasseegen”.
Egen har været brugt af mennesker så langt
tilbage i tiden som arkæologer kan påvise.
Den er brugt til husbyggeri og måske mest
kendt til bådbyggeri. Hvem har ikke beundret
vikingeskibenes fantastiske sejlegenskaber
senest påvist gennem ”Havhingstens” tur til
Irland.
Mens bøgen er et skyggetræ, er egen et lystræ.
Det vil sige, at egen gerne skal have lys,
og den tillader også lys at slippe igennem
til skovbunden, som derved fremstår meget
mere frodig end i en bøgeskov.
Under egetræets blade kan man ofte finde
galleæbler. De fremkommer ved, at galhvepsen
lægger sine æg i egebladene og gallen
vokser ud. Inde i gallen ligger hvepsens larve
og udvikler sig, indtil den skal forpuppe sig.
Tidligere brugte man gallerne til fremstillingen
af blæk. Gallerne blev plukket, knust og blandet
med jernpulver. Efter nogen tid blev der
dannet en sort væske, som så blev siet fra,
og man havde blæk. Dette blæk har været
brugt i nok 1000 år og er stadig læseligt.
I Åbjergskoven findes der mange store ege,
som er 200–300 år gamle.

God tur derude !

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


For yderligere oplysninger kontakt

Natur og Miljø

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: naturogmiljoe@horsens.dk
Indholdsansvarlig Helle Kühnel  Nielsen, tehkn@horsens.dk