Vis emner under Forside
Horsens Kunstmuseum foto: Kunstmuseet
Horsens Kunstmuseum er kendt for sin omfattende samling af fortrinsvis dansk samtidskunst. I museets sale kan man møde kunstnere som Erik A. Frandsen, Christian Lemmerz, Bjørn Nørgaard, Nina Sten-Knudsen, Peter Holst Henckel, Anne Marie Plough, Morten Buch, Tal R. og Michael Kvium.

Foruden den danske samtidskunst råder Horsens Kunstmuseum over en lille eksklusiv guldaldersamling med kunsthistoriske hovednavne som P.C. Skovgaard, J. Th. Lundbye og C. W. Eckersberg. Samlingen rummer også eksempler på 1900-tallets kunstneriske retninger med værker af Fritz Syberg, Jens Søndergaard, Egill Jacobsen, Erik Hoppe og mange andre. Endelig huser museet en stor samling af den lokale kunstner Mogens Zieler.

Horsens Kunstmuseum er smukt beliggende i Caroline Amalielund, hvor man også finder en række skulpturelle værker af blandt andre Bjørn Nørgaard og Christian Lemmerz.

For yderligere oplysninger kontakt

Horsens Kunstmuseum

Carolinelundsvej 2
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 23 70
E-mail: kunstmuseum@horsens.dk
www.horsenskunstmuseum.dk/
Åbningstider:

1. september - 30. juni:
Mandag lukket
Tirsdag - fredag kl. 11 - 16
Lørdag - søndag kl. 11 - 17

1. juli - 31. august:
Mandag - fredag kl. 10 - 16
Lørdag - søndag kl. 10 - 17

Indholdsansvarlig Iben Høgh Grøftehauge, ig@horsens.dk