Vis emner under Forside
Koncert i fængselsgården (foto: Kurt Madsen)
Det tidligere Horsens Statsfængsel, der lukkede i 2006, er nu omdannet til kulturinstitutionen FÆNGSLET, der danner rammen om en lang række aktiviteter og aktører, der på hver sin måde spiller op af den ganske særlige kontekst som den store fængselsbygning er.

Centralt er Fængselsmuseet, hvor Museum Horsens ved hjælp af lyd, billeder, genstande og de autentiske rammer har skabt en helt unik museumsoplevelse.
 
Fængselsgården, hvor de indsatte oprindeligt kunne få frisk luft og motion, er nu indrettet til koncertområde, hvor der i sommerhalvåret vil være udendørs koncerter og events for enhver smag.
 
En række af de øvrige lokaler på FÆNGSLET, bl.a. nogle af værkstederne, forsamlingshus og gymnastiksal udlejes til dem der er på jagt efter en helt særlig ramme til deres event – møder, konferencer, fester.
 
FÆNGSLET er allerede en kendt størrelse for mange – kendt fra bl.a. filmproduktionerne ”Hvidstengruppen” og ”R”, fra MTB-løbet Prison Break, fra kunstnerværkstederne på FÆNGSLET og fra Krimimessen.
 
FÆNGSLET er en selvejende institution, der arbejder tæt sammen med Horsens Kommune.
 
Læs mere på FÆNGSLETs hjemmeside
Indholdsansvarlig  Kulturafdelingen, kultur@horsens.dk