Vis emner under Forside
Asfaltbal
Dansestemning under åben himmel på Dansens Dag i Horsens. Foto: Hanne Nielsen

Dansens Dag fejres i 2017 fredag den 28. april i midtbyen.

Traditionen tro fejrer vi Dansens Dag i Horsens som en flot og festlig dag med masser af dans i midtbyen. I år fejrer vi dansedagen fredag den 28. april, kl. 16-21 i forbindelse med Late Night.

På Dansens Dag sætter vi fokus på dansens i den bredeste betydning - ballet, standard, salsa, line-dance, street dance, step, showdance mm. - alle er inviteret, når vi åbner op for en stemningsfyldt dansedag under åben himmel.

Oplev den gode dansestemning på gaden i denne film fra Dansens Dag 2014: Happy from Horsens

 

Dansens Dag i Horsens arrangeres i et samarbejde mellem Kulturafdelingen, Bytorv Horsens og City Horsens.

 

Dansens Dag 2017

Dagen vil være fyldt med glæde og dans, spredt ud over det meste af Søndergade. Scenerne, hvorpå der danses, finder man ved KUBEN, Bytorv Horsens og foran det gamle rådhus. Programmet for dansens dag 2017 kan hentes ved at trykke HER.

I år får byen blandt andre besøg af den anderkendte dansetrup Black Box Dance Company, der gæster KUBEN kl. 20.15 med deres helt nye danseforestilling FEAR. Derudover vil diverse danseglade horsensianske foreninger, dansehold- og skoler pryde scenerne med masser af bevægelse i løbet af dagen.

Om Dansens Dag

Dansens Dag er en international mærkedag, der fejrer dans over hele verden hvert år den 29. april. I Horsens markeres dagen som regel på den fredag eller lørdag, der kommer tættest på 29. april.

Formålet er at fejre dansen som kunstform, dens universalitet og egenskab til at krydse alle kulturelle, politiske og etniske grænser.

For yderligere information om Dansens Dag i Horsens, Kulturafdelingen, på kultur@horsens.dk eller tlf. 76292300.


Indholdsansvarlig  Kulturafdelingen, kultur@horsens.dk