Vis emner under Forside

LØRDAG D. 30. SEPTEMBER 2017 KL. 10.00-15.30
(Alle skoler har et fastsat mødetidspunkt, som er formidlet af skolen)

Forum Horsens, Langmarksvej 53, 8700 Horsens

Hvem kan du møde på messen?

Ungdomsuddannelser og videregående uddannelser fra Horsens Kommune og Hedensted Kommune. Du kan også møde virksomheder.

Der vil være mulighed for at henvende dig til Uddannelsesmessens HOTSPOT, hvor du kan få en guidet tur på messen, få en snak med en UU-vejleder og deltage i en konkurrence om viden om ungdomsuddannelser.

I KARRIERE LOUNGE kan du møde udvalgte studerende fra videregående uddannelser, som er engagerede i deres karrierevalg. I et uformelt ungemiljø kan du høre personlige beretninger og holdninger fra unge samt stille spørgsmål.

I PITSTOP kan du stoppe op og reflektere over dagens indtryk. Standen er ubemandet.

Målgruppe:

Uddannelsesmessens målgruppe er primært elever fra 8., 9.og 10. klasser samt unge, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Vi opfordrer til, at forældre deltager sammen med de unge. 

Obligatorisk deltagelse:

Der er obligatorisk deltagelse for 8. og 9. klasse i folkeskoler, Horsens Kommune. Dette er formidlet via den enkelte skole.

Uddannelsesmessens åbningstid: 

Standenes åbningstid er kl. 10.00-15.30. Alle skoler har et fast mødetidspunkt (se næste punkt). De første oplæg afholdes dog kl. 9.00-10.00, hvorefter standene kan besøges.

Fast mødetidspunkt:

Vi forventer, at der kommer rigtig mange til Uddannelsesmessen, og for at alle får mest muligt ud af besøget, er hver skole tildelt et mødetidspunkt - SE HER. Dette er formidlet via den enkelte skole. Husk at komme i god tid, så eleverne kan nå at blive krydset af af deres lærer/skole.

I tilfælde af at du ikke er elev på en af de nævnte skoler, er du velkommen til at besøge standene i åbningstiden. 

Introfilm - forberedende for elever og forældre: 

Uddannelsesinstitutionerne udarbejder 2 introfilm a ca. 15 min (en fra erhvervsuddannelserne + en fra gymnasiale uddannelser), som videreformidles via skolen. Vi opfordrer til, at forældre ser dem som forberedelse inden Uddannelsesmessen.

EUD introfilm: SE HER

Gymnasiale uddannelser introfilm: SE HER

 

Karrierelæring:

Film til forældre: SE HER

Film til elever: SE HER

Brev til forældre til folkeskoleelever: SE HER

 

Oplæg på messen:

Alle skoler med et fast mødetidspunkt modtages af en lærer + en UU-vejleder i Foyer af Forum Horsens. Herefter vil de blive guidet videre til de obligatoriske oplæg af 1 times varighed. Der vil være forskellige oplæg rettet mod:

  • Oplæg for 8. årgang
  • Oplæg for 9. årgang
  • Oplæg for 10. årgang
  • Oplæg for efterskoleelever (8.+9.+10. årgang)
  • Oplæg for forældre/lærere 

Pga. begrænsede pladser til de forskellige oplæg, er der kun plads til de skoler, der har fået tildelt et fast mødetidspunkt.

Visning af introfilm i mødelokale 5:

Skulle der være forældre/elever, der ønsker at se eller gense tidligere nævnte introfilm, vil der være mulighed for at se filmene i Mødelokale 5. Varighed er ca. ½ time, og man binder sig til at høre begge. Der er begrænsede pladser – max. 70 personer. Det starter kl. 10.00 og vises hver kl. hel i mødelokale 5 (indgang fra Foyer). 

 


For yderligere oplysninger kontakt

Uddannelse og Arbejdsmarked

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: uddannelseogarbejdsmarked@horsens.dk
Åbningstider:

Se åbnings- og telefontider

Indholdsansvarlig Helle Andreasen , hea@horsens.dk