Vis emner under Forside

Som en forsøgsordning har byrådet afsat penge til at understøtte, at foreninger kan løse særlige opgaver på folkeskolen med henblik på at realisere målsætningerne for Den Åbne Skole. Der er derfor oprettet en pulje på årligt 150.000 kr., som foreninger i Horsens Kommune kan søge til økonomisk at understøtte konkrete projekter, hvor foreninger og folkeskoler samarbejder inden for rammerne af Den Åbne Skole.

For at få flest mulige erfaringer fra samarbejder mellem foreninger og skoler er det hensigten, at der gives tilskud til forskelligartede typer af aktiviteter. Der er ikke sat en fast grænse for tilskuddet.

 

Retningslinjer for puljen

For at søge et projekt skal der på forhånd være etableret en kontakt mellem skole og forening. Horsens Kommunes ”aftale om samarbejde” skal være udfyldt og vedlagt ansøgningen. http://www.horsensnyefolkeskole.com/#!14-skabelon-samarbejdsaftale/c11im

Foreningen skal i ansøgningen oplyse: Kontaktoplysninger inkl. CVR-nummer, projektperiode, beløbet - der ansøges om, samt hvem der er økonomisk ansvarlig for udbetalte tilskudsmidler.

Der sættes ikke på forhånd grænser for, hvad pengene kan søges til. Det er op til det enkelte samarbejde at vurdere, hvad der skal til for at få samarbejdet til at fungere. Pengene kan fx bruges som tilskud til løn (140 kr. pr. time), til materialer eller andet af relevans for aktiviteten.

Tilskuddet gives til foreningen og udbetales, når projektet er gennemført.  Det forudsættes, at skolerne medfinansierer projekterne som defineret i den konkrete samarbejdsaftale. Foreninger og skoler skal desuden foretage en evaluering, som er defineret i deres samarbejdsaftale. Evaluering og regnskab for projektet skal sammen med udbetalingsanmodning sendes til Kulturafdelingen senest en måned efter projektafslutning. Tilskuddet udbetales til foreningens NemKonto.

Ansøgning om projektmidler skal indsendes til fritid@horsens.dk. Der er løbende ansøgning (sagsbehandling ca. 1 - 2 måneder).

For yderligere oplysninger kontakt

Anders Helledi

Breddeidrætskonsulent
Tlf. 76 29 23 05
E-mail: anoh@horsens.dk

Eller

Henrik Koch
Fritidskonsulent
Tlf. 76 29 23 18
E-mail: hkra@horsens.dk

Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4
8700 Horsens

 
Indholdsansvarlig Anders Helledi, anoh@horsens.dk