Vis emner under Forside

Kommunal bekendtgørelse vedrørende standsning og parkering i Horsens Kommune

I medfør af færdselslovens § 92, stk. 1, nr. 1 og § 92 C, stk. 4 bekendtgøres hermed med samtykke fra Sydøstjyllands Politi følgende færdselsmæssige supplerende bestemmelser om standsning og parkering indenfor de med byzonetavler afmærkede områder

§ 1. Parkering af motorkøretøjer og påhængskøretøjer med størst tilladt totalvægt over 3500 kg er forbudt i tiden fra kl. 18.00 til 06.00 på gade, vej eller plads, bortset fra parkeringspladser, hvor det ved skiltning er tilladt.

Stk. 2. Parkering af påhængskøretøjer med størst tilladt totalvægt over 750 kg er forbudt på gade, vej eller plads.

Stk. 3. Parkering af campingvogne og lignende med henblik på overnatning er ikke tilladt. Det er tilladt at parkere campingvogne og påhængskøretøjer, herunder campingvogne og påhængskøretøjer tilkoblet køretøj, i indtil 24 timer

§ 2. Delvis parkering på fortov er tilladt på steder, hvor det er skiltet eller afmærket, såfremt dette ikke er til fare eller ulempe for færdslen på fortovet.

§ 3. Denne bekendtgørelse træder i kraft 24. november 2015. Tidligere bekendtgørelse om standsning og parkering i Horsens Kommune af 29. april 2014 er samtidig ophævet.

              Godkendt i Horsens Byråd den 24. november 2015

 

I henhold til § 1, er det tilladt at parkere med motorkøretøjer med størst tilladte totalvægt over 3500 kg og sættevogne.

De aktuelle strækninger med parkeringspladser for motorkøretøjer med størst tilladte totalvægt over 3500 kg og sættevogne i Horsens Kommune inden for byzone, er afmærket med særlig skiltning på følgende adresser: I Horsens by: Ove Jensens Alle, Strømøvej og Islandsvej. I Brædstrup by: Energivej og Fjernvarmevej.

 

På følgende gader er det indenfor skiltningen tilladt at parkere delvist på fortove i Horsens Kommune.

Emil Bojsens Gade, Strandgade, Fredericiagade, Fjordsgade, Sølvgade, østlige del af Bredgade, Danmarksgade fra Mindegade mod øst, Thorsgade, Langelandsgade fra Lollandsgade mod nord, Bragesvej, Absalonsgade, Bjerregade, Sjællandsgade, Fyensgade, Vestlige del af Jyllandsgade, Frederiksberggade, Istedgade, Voldgade sydlige del, Vendersgade, Ndr. Kirkegårdsalle, Højlundsgade, Sommerlystgade, Løvenørnsgade mellem Claus Cortsens Gade og Carøesgade, Spedalsø vestlige del, Østergade fra Møllegade til Nybrogade, Sandbjergvej (delvis) i Søvind


 

 


For yderligere oplysninger kontakt

Trafik

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: trafik@horsens.dk
BorgerService Horsens

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 21 25
E-mail: borgerservice@horsens.dk
Indholdsansvarlig Marianne Duch Hansen, mdh@horsens.dk