Vis emner under Forside
På offentlige veje skal du følge færdselslovens regler. Se evt. færdselsloven § 28 og 29 samt § 121, kan findes på www.retsinformation.dk.

På kommunale parkeringspladser med tidsbegrænsning er der ingen krav om, at der skal anvendes p-skive på MC, men tidsbegrænsningen skal overholdes.

På kommunale parkeringspladser, hvor der skal betales for parkering købes en p-billet, denne skal medtages og gemmes som dokumentation i tilfælde af en eventuel parkeringsafgift.

Der skal altid, hvis der er optegnet/afmærket båse parkeres indenfor bås, er der ingen bås til MC må der parkeres i bås til bil.

Der findes kun båse til MC på Rådhusets p-plads i Rådhusparken, er disse optaget må der parkeres i bås til bil.

Ifølge færdselsloven § 28, stk. 3 er det kun cykler og tohjulede knallerter der må parkeres på fortov. Se endvidere færdselsloven § 2, der definerer de forskellige køretøjer.

Disse regler er kun gældende for de kommunale p-pladser. På private parkeringspladser skal henvendelse ske til de selskaber der administrerer dem.

For yderligere oplysninger kontakt

Trafik

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: trafik@horsens.dk
Indholdsansvarlig Marianne Duch Hansen, mdh@horsens.dk