Vis emner under Forside

 

Vejmyndigheden er blevet bedt om at tage stilling til nedlæggelse af en del af den offentlige vej Vestvejen i forbindelse med at ejeren af matr. Nr. 6dz Torsted By, Torsted har ønsket at erhverve arealet, som i dag ligger som et græsareal.

 

Faktiske forhold:

Arealet ligger som et græsareal om til Vestvejen. Fra Vestvejen og ned til at arealet er der et større skråningsanlæg, som fortsat skal henligge under vejmatriklen. Mod syd og mod øst er arealet afgrænset af en bæk, mod vest er arealet mere eller mindre sammenhængende med matr. Nr. 6dz, som også for nuværende ligger som et græsareal. 

Arealet kan ses på kortbilag – det er angivet med en rød linje. Se her

Proceduren for nedlæggelse/nedklassificering:

Det er kommunen der jf. § 15 i lov om offentlige veje beslutter hvilke offentlige veje der skal nedlægges eller nedklassificeres.

Proceduren for nedlæggelse/nedklassificering af offentlig vej forefindes i vejlovens §§ 124-128.

Jf. § 124 stk. 2 skal helt eller delvist opretholdes som vej hvis:

1. den efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder og der ikke samtidig etableres anden vejadgang eller
2. hvis kommunalbestyrelsen vurdere at vejen er vigtig for en ejendom.

Jf. § 124 stk. 3 kan kommunen tidligst træffe beslutning om nedklassificering (hvis den skal overgå til privat fællesvej eller privat vej) af vejen 4 år efter at kommunalbestyrelsen har offentliggjort en plan herfor. Beslutningen skal træffes seneste 6 år efter offentliggørelsen.

Jf. § 124 stk. 6 Kommunalbestyrelsens planlagte beslutning efter stk. 1 og 5 skal offentliggøres. Ejere af ejendomme der forventes at blive berørt beslutningen, skal samtidig høres herom. Meddelelsen og offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om indholdet af bestemmelserne i stk. 2 og 7.

Jf. § 124 stk. 7 Planlægges vejen eller dele af denne ikke opretholdt som privat fællesvej eller privat vej for en enkelt ejendom, skal der gives en frist på mindst 8 uger til over for kommunebestyrelsen at fremsætte krav om, at vejen opretholdes i medføre af stk. 2 Afviser kommunalbestyrelsen kravet, kan grundejeren kræve at vejmyndigheden indbringer afgørelsen for taksationsmyndighederne, der er nævnt i §§ 105 og 106 inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Jf. § 125 stk. 1 kan vejen ikke nedlægges før end der er udfærdiget en tilstandsrapport som dokumentere at vejen er med udstyr er i god og forsvarlig stand.

Jf. § 127 Kommunalbestyrelsen råder frit over det nedlagte areal, hvis vejen ikke skal opretholdes som privat fællesvej eller privat vej.

Vurdering/begrundelse og redegørelse:


Arealet som ønskes nedlagt tjener ikke noget alment færdselsmæssigt formål.

Arealet er et græsareal, som har et større skråningsanlæg op mod Vestvejen, som fortsat skal forblive vejareal.

Arealet vejbetjener ikke nogle ejendomme, og kan umiddelbart kun tilgås fra selve Vestvejen og matr. Nr. 6dz. De tilgrænsende ejendomme har enten adgang til Orionvej eller Vegavej som begge er offentlige veje.

Det er vurderet at arealet ikke er af vigtighed for nogen ejendomme, da arealet i dag er udlagt i græs, og som nævnt ovenfor ikke vejbetjener nogle ejendomme. Der vil ikke fremadrettet kunne opnås adgang via det areal til selve Vestvejen for nogle matrikler, da Vestvejen er en større hovedvej som ønskes friholdt for overkørsler. Endvidere er der som nævnt ovenfor en bæk som adskiller de sydlige/østlige matrikler fra arealet.

Da arealet skal nedlægges helt som vejareal og dermed ikke opretholdes som hverken privat vej eller privat fællesvej, skal proceduren nævnt i § 124 ikke følges, endvidere skal der ikke udarbejdes en tilstandsrapport.

Da noget af arealet ikke opretholdes som hverken privat vej eller privat fællesvej skal der jf. § 124 stk. 7 skal der være en høringsperiode på 8 uger til at komme med indsigelser om at opretholde vejen som privat eller privat fælles. Hvis kommunen afviser en evt. indsigelse kan grundejeren kræve at vejmyndigheden indbringer afgørelsen for taksationsmyndighederne jf. §§ 105 og 106

Kommunen råder frit over det nedlagte areal, når det helt udgår som vejareal, som det er tilfældet her jf. § 127, derfor råder kommunen over vejarealet efter nedlæggelsen. Arealet påtænkes overført til ejendommen matr. nr. 6dz Torsted By, Torsted

Foreløbig afgørelse:

Kommunen påtænker at træffe den afgørelse at det areal der er markeret med en rød linje på medsendt kortbilag nedlægges helt som vejareal og overdrages til matr. Nr. 6dz Torsted By, Torsted.

Hjemmel:

Afgørelsen vil blive truffet efter vejlovens § 15 og §§ 124-128 i lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014.

Indsigelsesfrist:

Der skal jf. § 124 stk. 7 gives en frist på 8 uger til at komme med indsigelser til nedlæggelsen. Såfremt der er indsigelser til nedlæggelsen skal disse være kommunen skriftligt i hånde seneste 12. november 2017.

Kontakt information

Claus Lundgaard Karlsen, Landinspektør
Telefon direkte: 76 29 26 17 eller email: clka@horsens.dk


For yderligere oplysninger kontakt

Trafik

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: trafik@horsens.dk
Indholdsansvarlig Marianne Duch Hansen, mdh@horsens.dk