Vis emner under Forside
Glad baby
Glad barnemund

Dit barn er automatisk tilknyttet Horsens kommunale tandpleje lige fra fødslen.

Start en god vane ved at gnubbe gummerne, allerede når dit barns første tand kommer frem.

Så vænner dit barn sig til, at du børster i dets mund.
 
    • Gnub både udvendig og indvend på tænderne, lige så snart de dukker op. 
    • Brug en lille blød tandbørste og tandpasta svarende til barnets lillefingernegl.

Det kan være svært at børste tænder på et lille barn, men det er vigtigt, at det bliver gjort, også selv om barnet protesterer.

Det første besøg:
Dit barn bliver automatisk indkaldt første gang i 1½ års alderen.
Ved det første besøg på tandklinikken er det vigtigste ikke at undersøge tænderne, men at lære jer at kende og få talt med jer om: 

    • Hvordan I bedst passer på tænderne 
    • Tandbørstning 
    • Kost 
    • Sut

Vi har mange års erfaring med børn og unge og tilbyder derfor tidlig tandpleje, da det giver gode resultater.
Vi lægger stor vægt på, at det første besøg på tandklinikken skal være en god oplevelse for jer og jeres barn. 

Baby med tandbørste
Glad barn med tandbørste.


Indholdsansvarlig Annette Andersen, buaan@horsens.dk