Vis emner under Forside

Boliger

Der er 12 2-værelses lejligheder, som ligger på Nørrebakken 1 i tilknytning til Lindehøj Centret.

Lejlighederne har eget bad/toilet, et lille tekøkken samt terrasse. Gulvbelægningen er lys linoleum og væggene er holdt i lyse farver.
Der er installeret skab samt et garderobeskab på hjul, som kan danne skillevæg mellem stue og soveværelse. I soveværelset er der en plejeseng, som opfylder den enkeltes behov. Hvis der ikke er behov for pleje i sengen, kan egen seng medbringes indtil dette behov forekommer.

Hver lejlighed har køkkenbord og skabe, køleskab - ligeledes er der et stort badeværelse med mulighed for opsætning af vaskemaskine og tørretumbler.

Vi har fælles opholdsrum, spise- og dagligstue med køkkenfaciliteter. Derudover har vi terrasser med borde og parasoller og en havestue "La Maison".

Lige udenfor indgangen har vi et træningsområde med motionscykler og en ribbe. 

Praktiske oplysninger ved indflytning


Ved indflytning skal du selv medbringe møbler, undtagen en seng. Det praktiske omkring indflytning, skal du og dine pårørende selv forestå, Du skal selv sørge for at anskaffe og montere gardiner samt belysning i lejligheden. Har du behov for mange hjælpemidler i boligen, skal du og/eller dine pårørende tage kontakt til personalet, inden I møblerer boligen (dit nye hjem), da der er bestemte pladskrav ved brug af hjælpemidler så som personlifte og kørestole. Vores personale står klar til at give råd og vejledning om indretning.

Din bolig rengøres hver 14. dag (støvsugning, gulvvask samt rengørelse af badeværelse). Vores plejepersonale sørger desuden for daglig oprydning af stuen, hvor håndvask og toilet bliver efterset.

Pleje og omsorg

Hver beboer har 2 kontaktpersoner - en dagvagt og en aftenvagt.

  • Vi ønsker at skabe en indholdsrig hverdag for dig på afdelingen og vi bestræber os på at skabe en tryg og rolig atmosfære.
  • Vi vil gerne have en god dialog med de pårørende og det vigtigst for os er, at alle føler sig velkomne.
  • Vi planlægger plejen ud fra individuelle tilgange, så du kan føle dig imødekommet og vi lægger meget vægt på at få hverdagen i afdelingen til at afspejle dit tidligere liv.

Øvrige aktiviteter:

Aktiviteter i demensboliger

 

 

For yderligere oplysninger kontakt

Drivhuset

Nørrebakken 1
8700 Horsens
Tlf.: 76 29 37 65
E-mail: SundhedscenterHorsens@horsens.dk

Daglig leder:
Karin Emig
Tlf.: 76 29 37 53
E-mail: sskae@horsens.dk

Indholdsansvarlig Jane  Dyrberg, ssjdb@horsens.dk