Vis emner under Forside

Faglig baggrund for vilkårene:

1. Horsens Kommune er projektejer og SKAL skabe kontinuitet (fri passage) i Gudenåen ved Vestbirk Camping
2. Der må ikke forekomme en kunstig opstuvning af vand (Sø) i Gudenåen
3. Der må maksimalt løbe 970 l/s udenom den frie passage (½ medianminimum)
4. Faldet skal være under 10‰ i den frie passage

Den faglige baggrund for krav om kontinuitet findes i en udredning fra Faunapassageudvalget. Det bestod af repræsentanter fra:
• Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (nu Miljø- og Fødevareministeriet)
• De jyske amter
• Danmarks Fiskeriundersøgelser (nu DTU Aqua)
• Dansk Dambrugerforening (nu Dansk Akvakultur) og
• Danmarks Sportsfiskerforbund

Det blev nedsat i 2002 af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, bl.a. med det formål at systematisere og udbygge den foreliggende viden om faunapassageløsninger. Man kan læse lidt mere generelt om spærringer på http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/restaurering/fri_passage, hvor der også er link til Faunapassageudvalgets rapport.

Kunstige opstuvningszoner er især problematiske for nedtrækkende fisk. Ørreden har et kortvarigt stadie, der kaldes smolt, og som smolt er den i stand til at opholde sig i saltvand. Fra naturens side er det meningen, at smolten trækker ud i saltvand, og dens tilpasning til et liv i saltvand fastholdes. Her lever den som havørred, indtil den er blevet stor og stærk nok til at svømme tilbage og gyde i den bæk, hvor den selv i sin tid voksede op.

Ørredbestanden har oprindeligt haft en udbredelse, hvor det har været muligt for smolten at nå helt ud i havet inden fysiologien igen ændrer sig (den ”afsmoltificerer”) til et liv i ferskvand. Naturen har gennem tusinder af år udvalgt de individer, der bedst kunne finde ud af det. Smoltstadiet varer kun få uger, så der skal ikke mange forsinkelser til undervejs, hvis den skal nå ud i havet, inden det er for sent. Kunstigt anlagte søer er ørrederne ikke tilpasset til gennem tiden, og de mister kostbar tid med at lede efter afløbet. Tager det for lang tid, afsmoltificerer de, og jo længere tid de opholder sig i søer med store rovfisk som gedde, jo større er sandsynligheden for at blive ædt. Samlet set mistes der derfor mange smolt i kunstigt anlagte søer.

Problematikken med smolttab i søer, herunder vandkraftsøer, er særdeles velundersøgt og viser altid det samme – at mange smolt ikke kan finde gennem søer i vandløb. Se fx vedhæftede Aarestrup et al. (2006) hvorfra denne tabel stammer:



I store søer som Mossø med relativt koldt vand kan smoltene ofte leve som søørreder, så en del af dem kan vende tilbage som søørreder for at gyde i de vandløb, de kom fra som smolt. De små søer ved Vestbirk er ikke egnede for ørreder om sommeren. Derfor er der et reelt tab af smolt ved Vestbirk, og derfor mangler der gydefisk i de næsten 200 km vandløb, der ligger opstrøms Vestbirk. DTU Aqua vurderer, at ørredbestanden i disse vandløb ikke kan komme op på et rimeligt niveau (med god økologisk tilstand) uden et vist antal gydefisk med en vis mængde æg.

I disse artikler kan du læse mere om smolttab

Plesner (1994) og Hansen (1997):
Originalundersøgelserne om smolttabet ved Vestbirk

Aarestrup et al. (2006):
Generelt om problemer for smolt, herunder ved vandkraftværker

Nielsen (1997):
Sammendrag af viden om smoltvandringer/tab, bl.a. i vandkraftsøer

Schwinn et al. (2016):
Ny artikel om 10 års undersøgelser i vådområdet Egå Engsø

Kravet om maksimalt ½ medianminimum uden om omløbet stammer også fra Faunapassageudvalgets rapport (delrapport 1). Problematikken om, hvor meget vand, der kan ledes bort fra et vandløb uden at have en betydelig negativ effekt på vandløbet, blev analyseret og drøftet af Faunapassageudvalget i perioden 2002-2004. Det skete i forbindelse med overvejelser vedr. dambrugenes fremtidige ret til vandindtag fra vandløb. Inden Faunapassageudvalgets udredningsarbejde havde mange dambrug ret til at indtage en meget stor del af vandløbets vandføring, men det blev ændret efter Faunapassageudvalgets udredningsarbejde/anbefalinger.

Udvalget udførte en lang række biologiske og økologisk faglige analyser, overvejelser og anbefalinger. De kan direkte overføres til vandløb ved vandkraftværker mht. mængden af bortledt vand, idet problematikken for vandløbets økologiske tilstand er den samme.

En væsentlig del af analysearbejdet vedr. nedstrøms vandring af smolt brugte resultaterne fra Vestbirksøerne Plesner (1994), der er citeret på side 23 i delrapport 1:

Betydningen af reduceret vandføring for de opstrøms vandrende fisk blev ligeledes analyseret i delrapport 1 (afsnit 3.2), hvor man bl.a. kan læse følgende:

 

Analysearbejdet pegede således på væsentlige ulemper, hvis vandindtaget overskrider ½ medianminimum.

Udvalget anbefalede derfor i 2004 bl.a., at
”indvinding af overfladevand til dambrug bør begrænses til en fast vandmængde, der kun udgør en mindre del af vandløbets samlede vandføring. Den samlede vandindvinding bør ikke overstige 50 % af vandløbets medianminimumsvandføring. Ved vandløb med meget stabil vandføring bør vandindtaget dog være noget mindre”.
(Anbefaling 28A i Faunapassageudvalgets samlerapport)

Dansk Dambrugerforening var ikke enig i anbefaling 28A. Det var ikke uventet, idet det ville begrænse mange dambrugs tilladelse til at indtage vand.

Staten valgte at følge Faunapassageudvalgets anbefaling 28A, herunder også i arbejdet med de nuværende vandområdeplaner (Se § 5 stk. 9 i Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering).

Kravet om maksimalt 10‰ fald i omløbsstryg stammer fra Faunapassageudvalgets samlerapport side 51. Det er i virkeligheden strømhastigheden, der er bestemmende for de forskellige arters mulighed for at svømme op gennem stryg, og der er en sammenhæng mellem strømhastighed og vandløbets fald. Erfaringsmæssigt vil de fleste fiskearter kunne passere op til 10 ‰ i Danmark, men generelt tilstræber man normalt at kopiere det oprindelige fald på strækningen udenom en forhindring, og den var i sin tid godt 2‰ fra Bredvad Mølle til spærredæmningen. I tabellen herunder fra udvalgets delrapport 1 ses en række fiskearters foretrukne vandhastighed.




Indholdsansvarlig Karina Egebjerg, Kae@horsens.dk