Vis emner under Forside

 Der kan være tale om 3 mulige løsninger på en vandløbssag 

  • Forlig

De berørte parter bliver enige om en løsning, og forlægger det for kommunen. Hvis kommunen er enig i løsningsforslaget og tidsrammen for udførelse, kan arbejdet iværksættes. Kommunen orienteres, når arbejdet er færdigt.

  • Udarbejdelse af projekt

Hvis forholdene kræver en reguleringsprojekt, skal den, der er ansvarlig for forholdet, udarbejde et reguleringsprojekt. Der fastsættes en dato for indsendelse af projektet, samt en dato for udførelsen af arbejdet. Kravet om udarbejdelse af projekt udsendes som varsel af påbud, hvor der også stilles vilkår om, at projektet skal indsendes til kommunen med henblik på godkendelse.

Hvis datoen for indsendelse af projektet efterleves, og arbejdet gennemføres i overensstemmelse med det af kommunen godkendt projekt inden et aftalt dato, bliver sagen ikke ført videre i form af et påbud.

  • Påbud

Hvis der ikke kan indgås et forlig eller indgås en aftale om udarbejdelse og gennemførelse af et projekt – eller de aftalte tidsrammer ikke bliver overholdt – vil den bredejer, der er ansvarlig for problemet, få et påbud om at udføre vedligeholdelsesarbejdet eller fjerne det ulovlige forhold.

Påbuddet skal opfyldes inden et givent tidsrum.

Hvis påbuddet ikke opfyldes, kan der blive tale om en politianmeldelse og/eller eventuelt udførelse af arbejdet på den forpligtigedes regning.

Kan der blive tale om erstatningsansvar mellem naboer?

Mangelfuld vedligeholdelse eller ulovlige forhold kan medføre erstatningspligt for påviselige skader på opstrøms liggende ejendomme med videre.

Skader skal kunne henføres til den manglende/mangelfulde vandløbsvedligeholdelse eller det ulovlige forhold.

Erstatningskrav kan rejses som civilt søgsmål eller ved Taksationsmyndigheden.

 


Indholdsansvarlig Jonna Hansen, jh@horsens.dk