Vis emner under Forside
Veronikas have efter år 030 jpg

Haven er navngivet efter et gammelt sagn fra Horsens om pigen Veronica, som i klosteret havde sans for at plante og så. Det danske navn for planten Veronica er Ærenpris.

Haven er beliggende umiddelbart vest for Rådhuset ud til Ove Jensens Allé.

Haven er på 400 m² og blev anlagt i 1991. Haven er en ''blindehave'' og er anlagt som en oplevelseshave for blinde og handicappede. Er sammen med Abildgård, som ligger syd for Veronikas have, små grønne oaser for alle besøgende til området.

Haven består af 5 forskellige bede med hver sit tema, hvor hvert bed indeholder planter med særegen duft og overflade, frugter m.m.

Anlæggets form er udsprunget af labyrintens princip og er indrammet af 2 klippede bøgehække. Der er anvendt forskellig belægning i havens rum, som hjælp til orientering.

Udsmykningen i haven, som kom til i 1995, er fire skulpturer i bronze og granit af Erik Graeser, som hver er et udtryk for et afsnit af jordens biologiske historie.

Udsmykningen i haven er støttet af Beckettfonden, L.O. og Restaurant Corner.

Haven er tegnet af Landskabsarkitekt Erik Hørning.


For yderligere oplysninger kontakt

Natur og Miljø

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: naturogmiljoe@horsens.dk
Indholdsansvarlig Jonna Hansen, jh@horsens.dk