Vis emner under Forside
Fotograf: Aase Gyldion
Når man står på Purhøj er der vidt udsyn over Bjerre Herred. Lokaliteten indgår i Bestig Bjerge konceptet.

Purhøj er en gravhøj, der er stærkt beskadiget. Højen er dog et besøg værd, idet den er bevokset med krogede bøgetræer, der giver stedet en helt speciel stemning. 

Hele området blev naturfredet i 1947. 

Omkring 1870’erne blev der fundet tre spydspidser af flint i den stensatte grav.
Spydspidserne daterer gravhøjen til slutningen af bondestenalderen. 

Andre genstande, der dateres til jernalderen, viser imidlertid at graven er blevet genbrugt flere tusinde år senere.

Se mere på Kulturstyrelsens nationale register over fortidsminder.


Indholdsansvarlig Helle Kühnel  Nielsen, tehkn@horsens.dk