Vis emner under Forside
Foto: Aase Gyldion

Porskær Mose strækker sig over 30 ha.

Mosen og lokaliteten

Placeringen for det forhistoriske helligområde er klassisk, nemlig ved et krydsningspunkt. Her 90 m.o.h. på den Jyske Højderyg og ca. midtvejs på Gudenåens forløb, hvor en anden hovedfærdselsåre, St. Hansted Å, løber ud til Horsens Fjord, findes et perfekt knudepunkt for et helligsted af større samfundsmæssig betydning.
Første gang der blev fundet oldsager på stedet var i 1867, i forbindelse med tørvegravning. Fundene blev indsendt til Det Oldnordiske Museum senere Nationalmuseet. Det var de første af i alt 13 indsendte fund. Andre genstande fra stedet blev sendt til doktor Lindemands samling i Horsens senere Horsens Museum. Desværre var de få arkæologer, der eksisterede på daværende tidspunkt, optaget af 1864 krigens efterdønninger. Der blev lagt kræfter i forhandlingerne om hvorvidt tyskerne skulle have udleveret fundene fra Thorsbjerg og Nydam hvilket de krævede. Med andre ord Proskær Mosefund blev glemt. Der er efterfølgende, kun foretaget en midlertidig prøvegravning. Det skete i 1880 med Conrad Engelhardt. Feltet var på ca. 66 m2. Man kan derfor kun gisne om hvor mange smukke og værdifulde genstande der endnu ligger gemt under den fugtige tørv.

Gudenåen

Der er et urgammelt sagn der beskriver forestilling om, en flod der går mellem menneskenes og åndernes verden. Floden er bindeleddet mellem de to verdener. Floden har i mytologien mange navne: Slid, Styx, Tuonela. Benævnelsen Gudenåen kan føres tilbage til august 1437, hvor navnet Guthen optræder i et brev. Fra Øm Klosters Krønike kender vi navnet Gutensse fra 1200 tallet.
Der har i jernalderen, formodentlig hersket en form for shamanisme, hvor shamanen eller den åndelige leder, gennem trance, har fået klarsyn, med oplysninger om handlemåder der kunne afhjælpe i samfundstruende situationer. Den sfære der opstod omkring shamanen var bindeleddet mellem de to verdener, menneskenes og gudernes/åndernes.

Helligstederne

Ofringer deler sig generelt i to grupper, de individuelle der er tilknyttet boligerne og de kollektive der knytter sig til fælles helligområder. Krigsbytteofringerne slutter sig til de seneste.
De ferske vande havde betydning i det religiøse samfund allerede i stenalderen. Særlige hellige steder blev benyttet ikke blot gennem århundreder men gennem årtusinder. I jernalderen fik det nyt markant udtryk gennem krigsbytteofringer. Dette skete i perioden 350 f. Kr. til 400 e. Kr. Ofringernes ritualer tilpassede sig samfundets opbygning. Nu med et hierarki som omfattede krigere og rytterelite. I den periode var der uro både i Skandinavien og trusler fra det romerske rige og hærene stødte ofte sammen.

Fund: Sværdtilbehør

Fundene omfatter fragmenter fra våben og den såkaldte våbendragt, så som sværdophæng, bælter m.v.
Derudover to guldsmykker, et fragment af en snoet halsring samt et armbånd med stempelornamentik i form af trekanter og cirkler.
Det mest bemærkelsesværdige er et stort antal (76) dupsko til sværdskeder. Fund af sværdskeder er meget sjældent, idet de var fremstillet af tyndt, let forgængeligt træ. Men skederne var sammenholdt af forskellige metaller udformet som de dupsko der afsluttede skeden. Fundet af så stor en mængde dupsko i Porskær Mose er derfor enestående.
Fra andre våbenofferfund ved vi at genstandene blev sorteret inden de blev lagt i mosen. Noget kunne tyde på at den matrikel der blev udgravet af Engelhardt i 1880 omfattede lige netop det område hvor dupsko og enkelt andre sværdbeslag blev nedlagt. Der er ligeledes fundet en del af de smukt udformede sværdfæsteperler, som krigeren pyntede sin uniform med.
Bemærkelsesværdigt er det, at ofringerne er foretaget over 3-4 gange. Først ca. 210-260 e. Kr. siden omkring 375-450 e. Kr. og endelig mellem 450-520 e. Kr. En sidste nedlægning er foretaget ca. 475-530 e.Kr. eller samtidig med den tredje ofring. Mønsteret ved ofringerne kan altså følges over en periode på ca. 300 år. I hele denne periode har hærføreren/shamanen/ceremonilederen eller hvad vi nu skal kalde ham/hende, været helt klar over at netop på dette sted, har det været f.eks. dupsko man skulle nedlægge.

Det ofrede sværdtilbehør er dels blevet skilt ad og derudover blevet vredet, hugget ud af form.
Ved at tilintetgøre våbnene og hele hæren med både mennesker og heste blev truslen udraderet og levede ikke videre blandt folk. Dengang som nu blev freden sat i højsædet. Med andre ord ”man nedlagde våbnene”. Og rig er og bliver den der kan give sin gave til guderne som tak for sejr i stedet for selv at beholde udbyttet.
De romerske triumftog, der blev arrangeret efter endt krigssejr, kan betegnes som højdepunktet for hærføreren. De danske våbenofringer ved moserne skal måske ses som en parallel til disse, dog med den forskel at romerne beholdt udbyttet i krigsskattekamre.

Hvem var det der blev besejret

En del af udstyret viser entydigt at det kommer fra det nordlige Tyskland mens andet tyder på en proveniens dels fra Bornholm eller Østersøområdet og en anden del fra Norge eller Sverige. Porskær Mose skal ses i sammenhæng med de øvrige offerfund i Kattegatregionen: Tinnemose, Illerup A og B, Vimose 3, Illemose samt Søborg Sø, hvis fundmønster ligeledes tyder på at det var nedkæmpede hærder fra Norge og Sverige.


Se mere under Fund og fortidsminder



Indholdsansvarlig Helle Kühnel  Nielsen, tehkn@horsens.dk