Vis emner under Forside

Når frosten er så hård at søerne, fjorden og måske vandløb fryser til, får mange lyst til en tur på isen.

Horsens kommune måler p.t. ikke istykkelser - kun på de kommunale skøjtebaner, som alle er lavvandede eller overrislede områder. 

I Horsens kommune har politiet uddelegeret opgaven med at forbyde og tillade færdsel på is, til kommunalbestyrelsen.

Horsens kommune opsætter røde skilte med "færdsel på isen er forbudt" ved nogle af søerne i de områder, hvor folk normalt færdes rekreativt. Der sættes ikke skilte op ved fjorden på grund af dens store udstrækning.

Det betyder dog ikke, at det så er tilladt at gå ud på fjorden eller på søer, hvor der ikke er skiltet.

Der er færdsel forbudt, indtil der er skiltet med, at færdsel er tilladt.

Normalt kan man overveje at åbne for færdslen, når isen er mindst 13 cm tyk. Man kan dog ikke alle steder være sikker på, at isen kan bære, da lokale strømforhold, tidevand m.m. pludselig kan få isen til at revne. Se hvornår isen kan bære på DMI.

Ligger der sne, isolerer sneen, så vandet fryser langsommere til is. Ofte fryser isen sammen med sneen  og gør overfladen mere nubret. Det er f.eks. ofte tilfældet på skøjtebanen i Bygholm Park, hvor det er svært at få en glat overflade, hvis der har været snefald, samtidig med at vandet er ved at fryse til is.

Færdsel på isen foregår altid på eget ansvar.

Se Trygfondens film "Red liv ved isulykker", så du er forberedt hvis uheldet er ude.

    




  


Indholdsansvarlig Helle Kühnel  Nielsen, tehkn@horsens.dk