Vis emner under Forside
Cykelture

Nationale og regionale cykelruter

Ruterne går ad det eksisterende vejnet på svagt trafikerede kommuneveje, ad nedlagte jernbanestrækninger og enkelte steder på kantbaner. Belægningerne på vejene, som cykelruterne løber ad, veksler mellem asfalt og grus. Se kortet over cykelruterne i Horsens Kommune. 

Cykelruterne er afmærket med små blå skilte langs ruterne.

Der findes 12 nationale cykelruter i Danmark, og en nærmere beskrivelse af alle ruterne ses her.

Du kan planlægge din næste cykeltur eller cykelferie med Cyklistforbundets ruteplanlægger cyclistic.dk. Se yderligere om cykling på Dansk Cyklist Forbunds hjemmeside.

Mountainbikeruter

I Bjerge Skov syd for Horsens Fjord har Skov- og Naturstyrelsen etableret mountainbikeruter på 7,3 – 9, 3 km.
Se også afsnittet "Regler for cykling i skove".

BMX bane

Nord for Engblommevej tæt på Store Hansted Å på det kommunale grønne areal, er en lille BMX-bane.
Banen er over 20 år gammel og er en primitiv jordbane.
Banen er åben for alle og kan bruges både af børn på BMX, og alm. cykler og af mountainbikere i alle aldre.

Cykelkampagne

Horsens vil være en mere cyklist venlig by .”Bedre trafikale forhold til kommunens cyklister!” Sådan lyder det overordnede budskab for Horsens Kommunes nye cykelkampagne, ”Horsens Cykelby – vi gør det!”. Se den særskilte cykelside her.

Cykelfoldere

NaTour de Endelave - cykelruten på Endelave

Rundt om Horsens Fjord
Folderen viser forslag til en cykeltur på ca. 52 km rundt om fjorden, og fortæller om landskabet og de seværdigheder man møder undervejs. Ruten følger hovedsageligt den nationale cykelrute nr. 5 "Østkysten". Undervejs er der forslag til afstikkerruter, der besøger særligt interessante eller smukke områder i nærheden af hovedruten.

I mange af de øvrige turfoldere er der også vist forslag til cykelture.

Stier

Her kan du se et samlet kort over alle stimuligheder i Horsens Kommune, og selv planlægge din cykeltur.

Har du forslag til gode cykelruter i Horsens Kommune, som andre kan få glæde af, kan du kontakte naturogmiljoe@horsens.dk

Regler for cykling i skove

Cykler du i skovene og i naturområder på de stier, hvor der også færdes fodgængere og løbere? Så udvis hensyn og overhold reglerne for færdsel:

I offentlige skove må der gerne cykles på stierne hele døgnet. Der må ikke cykles udenfor stierne. Er der skiltet med "cykling forbudt på stier", er det ikke tilladt at cykle der.

Du må i private skove kun cykle på befæstede stier og anlagte veje i tidsrummet kl. 06 til solnedgang. Hvis den private skov er under 5 hektar og lukket for cykler ved skiltning, må der ikke cykles der.

Stierne skal både i offentlige og private skove være i en stand, så der kan cykles på dem med almindelige cykler. Der må altså ikke cykles på trapper og lignende, heller ikke med mountainbike.

Naturstyrelsens hjemmeside om mountainbikekørsel i skove.

 

 


For yderligere oplysninger kontakt

Natur og Miljø

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: naturogmiljoe@horsens.dk
Indholdsansvarlig Helle Kühnel  Nielsen, tehkn@horsens.dk