Vis emner under Forside

Du bør altid beskytte huden mod kæmpebjørnekloens giftige saft. Plantesaften indeholder furocoumariner, der gør huden overfølsom over for sollys.

Får du plantesaften på dig, kan der komme væskefyldte blærer som er vanskelige at slippe af med. Disse kan i ekstreme tilfælde gå over i en permanent, eksemlignende tilstand.

Det anbefales derfor, at du dækker huden til med handsker og tøj, når du skal bekæmpe bjørneklo. Du bør passe særligt på ikke at få plantesaft i ansigtet. Det sikreste er at foretage en eventuel bekæmpelse i overskyet vejr.

Det anbefales samtidig, at medbringe vand, vaskeklud og sæbe når du bekæmper bjørneklo.

Er uheldet ude skal du hurtigst muligt vaske dig grundigt med vand og sæbe, og eventuelt søge læge, hvis der opstår store væskefyldte blærer.


For yderligere oplysninger kontakt

Natur og Miljø

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: naturogmiljoe@horsens.dk
Indholdsansvarlig Jonna Hansen, jh@horsens.dk