Vis emner under Forside

Betingelser for at bruge ordningen:

Ordningen omfatter et afgræsningsdyrehold på højest 250 DE, der går ude hele året uden brug af staldanlæg, læskure eller lign. Dyreholdet må ikke flyttes til andre arealer.

Ordningen omfatter kun følgende dyretyper: Ammekøer med tilhørende opdræt, stude, tyrekalve og tyre, okser, får, geder, heste

Arealerne må kun omfatte græsningsegnede arealer, der er fredede, omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller udpeget som Natura 2000-områder samt øvrige arealer med permanent græs. De øvrige arealer må højest udgøre halvdelen af det samlede areal. Der må ikke udbringes orgasnisk eller handelsgødning på arealerne.

Dyreholdet skal efter kommunalbestyrelsens skøn netto fjerne flere næringsstoffer fra arealerne, end det tilfører, og der må højest være 0,5 dyreenheder pr. ha i perioden 1. september til 31. maj, svarende til en gødningsproduktion på 0,375 dyreenheder pr. ha. Arealer med jordrugende ynglefugle, hvor disse ynglefugle indgår i udpegningsgrundlaget for et Natura 2000-område, må dog ikke afgræsses i perioden fra 1. februar til 31. maj, og der må højest være et antal dyr, der svarer til 0,85 dyreenheder pr. ha i perioden fra 1. juni til 30. juni.

Ansøgningsskema findes her

Ved brug af anmeldeskemaet tilstræbes det, at der afgives de oplysninger, der som minimum er nødvendige for, at kommunen kan vurdere om betingelserne for at bruge anmeldeordningen er opfyldt. Det er dog frivilligt at bruge skemaet.


Indholdsansvarlig Karina Egebjerg, Kae@horsens.dk