Vis emner under Forside

Betingelser for at bruge ordningen:

Udvidelse af dyrehold (bortset fra produktion af smågrise indtil 25 kg i eksisterende stalde) er kun muligt, hvis husdyrbruget ikke har fået tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 11 eller 12 i Husdyrbrugloven (godkendelse senere end 1. januar 2007).

Der må ikke samtidig udføres ændringer, der kræver tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 11 eller 12 i husdyrbrugloven.

Ændringen må ikke medføre at stipladsgrænserne i § 12, stk. 1 i husdyrbrugsloven overskrides (med mindre husdyrbruget er godkendt efter § 33 i Miljøbeskyttelsesloven).

Antal husdyr må ikke udvides i staldanlæg, der ligger i en afstand på mindre end 300 meter til beskyttet natur omfattet af § 7, stk. 1 i husdyrbrugloven, eller 100 meter til andre ammoniakfølsomme naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for internationale naturbeskyttelsesområder, heder, moser og overdrev, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og ammoniakfølsomme skove.

Beskyttelsesniveauet for lugt som angivet i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelse bilag 3, punkt B skal overholdes.

Bedriften som husdyrbruget er tilknyttet og de bedrifter, der afsættes husdyrgødning til, skal hver i sær overholde et af følgende krav: Der udbringes ikke husdyrgødning på arealer, der kan klassificeres som fosforklasse 2 eller 3 og der udbringes maksimalt 1 dyreenhed pr. ha pr. planperiode på bedriftens arealer. Endvidere må der ikke anvendes andre organiske gødninger på bedriften.

Produktionen af hver dyretype i hvert staldanlæg må kun udvides således, at antal dyreenheder beregnet efter omregningsfaktoren for dyreenheder for planåret 2008/2009 ikke overstiger antal dyreenheder beregnet efter omregningsfaktoren for planåret 2010/2011.

Produktionen for den pågældende dyretype i det pågældende staldanlæg må ikke tidligere være udvidet efter denne bestemmelse

Ansøgningsskema findes her

Ved brug af anmeldeskemaet tilstræbes det, at der afgives de oplysninger, der som minimum er nødvendige for, at kommunen kan vurdere om betingelserne for at bruge anmeldeordningen er opfyldt. Det er dog frivilligt at bruge skemaet.


Indholdsansvarlig Karina Egebjerg, Kae@horsens.dk