Vis emner under Forside
Enhver ændring på et husdyrbrug kræver en forudgående tilladelse eller godkendelse efter husdyrbrugloven. I visse tilfælde kan du dog undgå dette, når du skal bygge eller vil ændre dyreholdet på din bedrift. En væsentlig forudsætning for dette er, at der ikke sker en forøget påvirkning af omgivelserne, hvilket bl.a. sikres ved overholdelse af nogle generelle betingelser i ”anmeldeordningen”.

Du kan læse mere om anmeldeordningen her på hjemmesiden. Har du derudover spørgsmål til miljøvurderingen rettes disse til landbrugsteamet, mens spørgsmål af bygningsmæssig karakter kan rettes til byggesag.

Hvis kommunen vurderer, at projektet ikke er til skade for miljøet (herunder også de landskabelige værdier), kan dette realiseres uden tilladelse eller miljøgodkendelse, men du skal dog stadig have en byggetilladelse, som evt. kan søges samtidig. 

Du skal som anmelder dokumentere, at betingelserne for at bruge ordningen er opfyldt og fremsende den nødvendige dokumentation.

Når en anmeldelse modtages sikrer kommunen sig, at det anmeldte overholder betingelserne for brug af den pågældende anmeldeordning og, at det anmeldte ikke er i strid med anden lovgivning.

På baggrund af vurderingen, træffes afgørelse om, at det anmeldte kan bringes til udførelse som anmeldt, eller at det anmeldte kræver tilladelse eller godkendelse efter husdyrbruglovens §§ 10, 11 eller 12.

Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan følgende anmeldes:

§ 27L ade, maskinhus, kornsilo, eller malkeanlæg  

§ 28 E nsilageplads eller silo op til 3.000 m² 

§ 29  Opbevaringsanlæg til husdyrgødning (møddingspladser og gyllebeholdere)  

§ 30 Udvidelse af staldanlæg til opfyldelse af dyrevelfærdsmæssige krav

§ 31 Skift mellem dyretyper i eksisterende stalde  

§ 32 Produktionstilpasning på ikke godkendte husdyrbrug  

§ 33 Produktionstilpasning på godkendte husdyrbrug  

§ 34 Afprøvning af miljøeffektive løsninger  

§ 35 Afgræsning af naturarealer med staldanlæg (15 DE)  

§ 36 Afgræsning af naturarealer uden staldanlæg (250 DE)  

§ 37 Omlægning af svinehold til økologi

For en mere deltaljeret gennemgang af de betingelser, som skal være opfyldt henvises til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og du kan også læse mere under de enkelte ordninger her på siden.

Der kan anmeldes ændringer i arealer:

Husdyrbrug der har fået en godkendelse efter husdyrbrugsloven kan også anmelde ændringer i udbringningsarealer for husdyrgødning. Betingelserne er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledningsnotat: Kontakt evt. landbrugsteamet før du anmelder ændringer i arealer.

Alle kan se afgørelser truffet efter anmeldeordningen
I forbindelse med sagsbehandlingen foretager kommunen en nabohøring, og når der er truffet afgørelse i sagen annonceres denne her på kommunens hjemmeside.

Alle afgørelser bliver annonceret på hjemmesiden med klagefrist. Udover lovens klageberettigede organisationer, er afgørelserne tilgængelige for alle borgere i klageperioden. Horsens Kommune skal dog gøre opmærksom på, at klager kun bliver taget i betragtning, hvis den der klager har en væsentlig individuel interesse i sagen.


For yderligere oplysninger kontakt

Natur og Miljø

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: naturogmiljoe@horsens.dk
Indholdsansvarlig Karina Egebjerg, Kae@horsens.dk