Vis emner under Forside
Tjek før du køber

Horsens Kommune deltager i Miljøstyrelsens kampagne Godt havemiljø – sprøjt med omtanke, der kører i april måned. Kampagnen skal få haveejere, der vælger at bruge sprøjtemidler, til at vælge et produkt, der belaster miljø og sundhed mindst muligt.

Fakta om kampagnen  

Fakta om forbruget af sprøjtemidler i haver 
 

Hvad skal du gå efter?

Miljøstyrelsen har givet havesprøjtemidler karakter efter, hvor meget de påvirker miljø‐ og sundhed. Som en tommelfingerregel skal du altid gå efter produkter uden faremærke, klar til brug og med et stof (pesticid), der nedbrydes hurtigt i naturen. Gå efter produkter med fem flueben, så er du sikker på, at de hører til blandt de mindst belastende.

Se Miljøstyrelsens 6 gode råd 
 

Tjek dit sprøjtemiddel

På kampagnens hjemmeside godthavemiljø.dk kan du blandt andet se, hvor mange flueben, de forskellige produkter har fået og teste dit sprøjtemiddel. Der er også gode råd til en sprøjtefri have.

Kig bl.a. efter"fluebenene" i dit lokale byggemarked og på www.godthavemiljø.dk


For yderligere oplysninger kontakt

Natur og Miljø

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: naturogmiljoe@horsens.dk
Indholdsansvarlig Jonna Hansen, jh@horsens.dk