Vis emner under Forside

Luftforurening fra brændeovne afgøres af et samspil mellem flere faktorer, herunder fyringsadfærd, anvendt brændsel, ovntype og skorsten. En brændeovn der ikke bliver betjent korrekt belaster miljøet med røg, der er både ubehagelig og skadelig for helbredet. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at din brændeovn lever op til de nye grænseværdier for partikelforurening, hvis ikke du sørger for at fyre fornuftigt.
Tænk dig om når du fyrer – det er godt for miljøet, helbredet og økonomien.

Sådan fyrer du korrekt og miljøvenligt

Undgå at sende røg med store mængder farlige partikler og stoffer ud i luften ved at følge 12 konkrete skridt – fra skov til skorsten:

  1. Godt brænde
  2. Tørt brænde
  3. Mindre brændestykker
  4. Optænding fra toppen
  5. Kvalitetsovn, f.eks. med svanemærke
  6. Brændeovn i den rigtige størrelse
  7. Høj temperatur i brændeovnen
  8. Ilt i de rette mængder
  9. Ren ovn
  10. Høj skorsten
  11. God foring i skorstenen
  12. Usynlig røg fra skorstenen

Godt brænde

Hvis du fyrer med dårligt brændsel, får du aldrig en god og miljøvenlig forbrænding. Man hælder ikke knallertbenzin på bilen, og man putter ikke affaldstræ med imprægnering eller rester af maling i brændeovnen. Undgå gamle reklamer, skrald og alt det andet, som dagrenovationen kan tage sig af.

Som privatperson er det forbudt at afbrænde skrald. Skrald og affaldstræ er ikke brænde, men affald – der skal afleveres på den lokale genbrugsstation eller til den kommunale indsamlingsordning.

Tørt brænde

Putter du vådt eller fugtigt brænde i ovnen, kaster du bogstaveligt talt vand på bålet. Det brænder dårligere og frigiver flere kemiske stoffer. Hvis du bruger vådt brænde får du mindre varme ud af dit brænde, da en del af energien og varmen går tabt til at tørre brændet i ovnen. Hvis ikke brændet er ovntørret, skal det lagres indtil det er tørt. Du skal opbevare brændet, så det ikke optager fugt. Udenfor er løsningen et overdækket brændeskur med god ventilation rundt om brændestablen, så fugten føres væk. Selv med et godt brændeskur er det en god ide at lade brændet eftertørre i brændekurven inde i stuen i et par dage, inden man kommer det i brændeovnen. Er du i tvivl, kan en fugtmåler til et par hundrede kroner fortælle dig, om dit brænde er tilpas tørt. Fugtigheden skal være under 18 %.

Du kan også slå brændestykkerne mod hinanden. Tørt brænde giver en skarp klang. Vådt brænde giver en dump lyd.

Brændet skal være lagret mindst 1-2 år, efter det er savet og kløvet.

Mindre brændestykker

En brændeknude kan være en stor mundfuld for din ovn. Ved optænding skal du bruge tynde pinde og ikke store kævler. Når ilden brænder, kan man bruge de større kævler, men undgå at bruge kævler der er bredere end underarmen på en voksen person. Undgå også at putte for mange stykker ad gangen i ovnen. Det kvæler ilden ved at sænke temperaturen og hindrer ilttilførslen. Heldigvis er der en nem løsning: Køb en brændeøkse og en god, stabil huggeblok, flæk kævlerne og få noget motion.

Optænding fra toppen

Tænd op på en helt ny måde: Læg to stykker brænde i bunden. Ovenpå stabler du pindebrænde i lag med luft imellem, så du kan tænde i den øverste del. Flammerne skal arbejde sig oppe fra og ned som et stearinlys.

Læs mere og se en videoguide under Tænd op på en ny måde.

Ved at tænde i den øverste del af brændet kan du fjerne op til 80 % af partikeludledningen fra din brændeovn. Med andre ord vil det gøre en stor forskel både i luften udenfor og i din stue.

Kvalitetsovn, f.eks. med svanemærke

Skifter du din gamle brændeovn ud med en ny model, kan du forvente en bedre varmeydelse takket være fremskridt i teknologi og design. Det er måske ikke helt så synligt, men at skifte den gamle brændeovn ud kan sammenlignes med at skifte det gamle sort/hvid fjernsyn i trækasse ud med en moderne fladskærm. For eksempel får du typisk et mere avanceret forbrændingssystem med bedre lufttilførsel. De fleste moderne brændeovne har også glaslåge, så man kan følge med i, om ilden brænder rigtigt. Oven i det hele kan man i dag få svanemærkede brændeovne, så man har garanti for, at ens brændeovn lever op til skrappe krav til miljø og kvalitet.

Brændeovn i den rigtige størrelse

Din brændeovn skal have den rigtige størrelse i forhold til husets varmebehov. Er din brændeovn for stor, bliver der ubehageligt varmt i rummet. Og løser du problemet ved at skrue ned for forbrændingsluften, får du i stedet en dårlig forbrænding med risiko for miljøgener. Røgen vil lugte slemt og kan indeholde sundhedsskadelige stoffer. For eksempel fine partikler, tjærekomponenter og kulmonoxid. Sundheds- og miljøgener bør derfor mindskes ved at vælge den ovnstørrelse, som passer til din bolig.

Her kan du beregne størrelsen før du køber.

Høj temperatur i brændeovnen

For lav temperatur er den første af to almindelige fejl, der giver en dårlig forbrænding. Jo hurtigere du får temperaturen op, jo hurtigere får du en ren forbrænding og et minimum af sundhedsskadelige partikler ud med røgen. Brug optændingsblokke, kvas og tynde pinde til optænding. Læg først de større brændeknuder i ovnen, når ovnen er blevet varm og ilden har godt fat, og hold måde med brændet. Ligesom en benzinmotor kan blive druknet, hvis den får for meget choker, kan brændeovnen blive druknet, hvis den får for meget brænde på en gang.

Ilt i de rette mængder

For lidt luft er den anden almindelig fejl, der giver en dårlig forbrænding. For lidt luft giver mange sundhedsskadelige partikler i røgen. Skru op for luften, når du tænder op, og skru først ned, når flammerne bliver blålige. Du må ikke lægge brænde på og skrue ned for lufttilførslen om aftenen i et forsøg på at have gløder om morgenen. Gør du det, udsætter du hele nabolaget for store mængder sundhedsskadelig røg, og din skorsten udsættes for unødig meget sod med risiko for skorstensbrand. Hvis du lukker helt ned for luften, er der også risiko for dannelse af den giftige luftart kulilte (CO). Den er farveløs og lugtfri og kan i værste fald sive ud i huset om natten og være dødsensfarlig. Hvis din ovn er lidt utæt, og skorstenen er meget sodet, er der yderligere risiko.

Ren ovn

Det er nemt at tømme askeskuffen, men desværre også nemt at glemme. Glemmer du at tømme askeskuffen og feje aske ud af brændkammeret, forhindrer du lufttilførslen.

Høj skorsten

Skorstenen suger luft ind i brændeovnen. Hvis skorstenen er for lav, suger den mindre luft, og der kommer ikke nok ilt til brændet. Der kan også være såkaldt dårligt skorstenstræk af andre grunde, for eksempel hvis der sidder meget sod på indersiden af skorstenen. Har du svært ved at tænde op, så spørg din skorstensfejer til råds.

God foring i skorstenen

Hvis røgen bliver afkølet inde i skorstenen, vil en større del af røgen sætte sig som sod. Det vil gøre åbningen i skorstenen smallere og gøre skorstenstrækket dårligere med tiden. Derfor kan det være en god investering at få skorstenen foret, så den holder bedre på varmen. Skorstenen kan blive utæt for eksempel ved renselemmen og i samlinger, og det kan være med til at gøre trækket i skorstenen dårligere.

Usynlig røg fra skorstenen

Røgen skal være næsten usynlig, når den kommer op af skorstenen. Er den mørk i farven er det tegn på dårlig forbrænding inde i ovnen. En god brændeovn med en god skorsten vil, hvis den bruges korrekt, sende den næsten usynlige røg op i luften, hvor den kan spredes for vinden. Alle naboerne på vejen kan se, hvor røgen fra din skorsten havner. Måske det var en ide selv at være den første, der går ud og tjekker, at du ikke er ved at smøre hele kvarteret ind i sod og sundhedsskadelige partikler?


Indholdsansvarlig Tina Stabell Olesen, to@horsens.dk