Vis emner under Forside

Hvad er økonomisk støtte til merudgifter

Økonomisk støtte til merudgifter er støtte til nødvendige udgifter ved den daglige livsførelse  som kan tilskrives et varigt nedsat funktionsniveau. Eksempelvis udgifter til kost- og diætpræparater, medicin, befordring og beklædning (jævnfør Serviceloven § 100, stk. 3).

 

Du kan søge om tilskud til dækning af merudgifter hvis: 

  • Du har en merudgift til din daglige livsførelse, som er en følge af din varigt nedsatte funktionseve
  • Din merudgift udgør mindst 6.204 kroner pr. år eller 517 kr. om måneden
  • Du er mellem 18 år og pensionsalderen, eller du har opsat udbetalingen af din folkepension (jævnfør lov om social pension § 15a).

Undtagelse: Hvis du modtager førtidspension, som er tilkendt indtil den 1. januar 2003, kan du ikke få økonomisk støtte til merudgifter, medmindre du også har fået bevilliget borgerstyret personlig assistance (BPA).

 

Vurdering af dine merudgifter

Dit behov vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Udgifter, som ikke kan tilskrives din nedsatte funktionsevne, skal du selv afholde. Der skal således være tale om udgifter, som du ikke ville have haft, hvis ikke det var for den nedsatte funktionsevne.

Det er en betingelse, at udgifterne ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i lov om social service. Dine indtægter har ikke betydning for tildelingen. Tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned.

 

Sådan søger du

Ansøgning sendes til Handicap og Ældrerådgivningen, ansøgningsskemaet findes her.   

Ansøgningen bliver givet til en sagsbehandler, som kontakter dig når sagsbehandlingen begynder.

 

Varigt nedsat funktionsevne

Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som ofte medfører at der må sættes ind med væsentlige hjælpeforanstaltninger. 


For yderligere oplysninger kontakt


Handicap og Ældrerådgivningen

Rådgivningsteam

Tlf.nr. 76 29 45 00

mandag - fredag kl. 8.30 - 13.00


Sagsbehandlere i afdelingen

Træffes mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 8.30 - 9.30

Send sikker mail til:

myndighed@horsens.dk

Indholdsansvarlig Mette Møller Johannesen, mmjo@horsens.dk