Vis emner under Forside

Et dødsfald skal anmeldes inden for to hverdage til kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, hvor afdøde havde bopæl på dødstidspunktet. Dette gælder uanset om afdøde ikke var medlem af folkekirken eller tilhørte et andet trossamfund.

På dødsanmeldelsen skal de pårørende angive om afdøde skal begraves eller bisættes. Ved begravelse bliver afdøde lagt i en kiste og begravet på kirkegåden. Ved bisættelse bliver afdøde brændt på et krematorium, og asken lægges i en urne, der nedsættes i jorden på kirkegården. Man kan også søge Kirkeministeriet om tilladelse til at sprede asken over havet.

De pårørende kan vælge selv at stå for alle de praktiske forhold omkring en begravelse, eller de kan aftale med en bedemand, hvilke ting han skal tage sig af. Jo mere man selv tager sig af, jo billigere bliver begravelsen.

Har afdøde tilkendegivet ønske om begravelse eller kremering, vil dette blive fulgt. Ellers skal de pårørende vælge på dødsanmeldelsen. Hvis sognepræsten kan godkende anmodningen, udsteder han en begravelsesattest. Den afdøde må hverken begraves eller brændes, før begravelsesattesten er skrevet.


Indholdsansvarlig Jesper Bøje, jkb@horsens.dk