Vis emner under Forside

For at modtage sociale ydelser har du pligt til at fortælle kommune, hvis der sker ændringer i dine personlige forhold.

Giv kommunen besked hvis dine forhold ændrer sig.

Det er vigtigt at du giver kommunen de rette oplysninger om dine personlige forhold for at kunne modtage sociale ydelser.

Du skal for eksempel oplyse hvis:

  • antallet af personer i din husstand ændrer sig
  • du flytter
  • dine arbejdsforhold ændrer sig

Du kan læse mere hvornår du skal henvende dig til kommunen på de underliggende sider!

Enlig eller i forhold

En husstand omfatter de voksne der bor sammen med barnet og børn under 18 år

Selv om du og din partner har hver jeres adresse er du IKKE enlig, hvis I alligevel lever i et ægteskabslignende forhold.

Det vil sige, hvis din partner bidrager til den fælles husførelse ved at:

  • hjælpe i hjemmet
  • ofte overnatter
  • bidrager økonomisk
  • på anden måde bidrager til den fælles husførelse.

Når du ikke giver besked om ændringer i dine personlige forhold

Hvis du glemmer at oplyse kommunen om at dine forhold har ændret sig risikerer du at:

  • Du ikke får flere penge udbetalt.
  • Kommunen kan kræve, at du betaler de penge tilbage, som du uberettiget har fået.
  • Forholdet blive meldt til politiet hvis det der er sket er særlig groft 

Er du i tvivl om hvornår du skal oplyse kommunen om dine forhold er du altid velkommen til at kontakte os!


For yderligere oplysninger kontakt

BorgerService Horsens

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: borgerservice@horsens.dk
Indholdsansvarlig Flemming Hartmann, skfl@horsens.dk