Vis emner under Forside

Lån til betaling af ejendomsskat (indefrysning)

Du kan søge om lån til betaling af ejendomsskat, hvis du eller din ægtefælle ejer en ejendom, herunder også fritidsbolig, som bruges til beboelse.

Du kan endvidere søge om lån til betaling af tilslutnings-/kloakeringsudgifter, hvor der er tilslutningspligt.

Der ydes ikke lån til betaling af øvrige gebyrer, der opkræves på ejendomsskattebilletten.

Betingelser

  • Du har fast bopæl her i landet
  • Du har nået folkepensionsalderen, får udbetalt social pension, delpension eller modtager efterløn
  • Du har tilstrækkelig friværdi indenfor ejendommens offentlige vurdering

Du skal opfylde alle betingelserne.

Hvis du ejer flere ejendomme, kan der kun ydes til lån til betaling af ejendomsskat for én ejendom.

Kommunen tinglyser et skadesløsbrev i ejendommen som sikkerhed for lånet.

Beløbet forrentes med en årlig rente, der fastsættes for et år ad gangen.

Renten i 2017 er 1,24% - renterne er ikke fradragsberettigede, da der gives et rentenedslag ved indfrielse.

Lånet skal betales tilbage

  • Når du sælger ejendommen - helt eller delvist
  • Når du flytter - der er særlige regler ved flytning til plejehjem eller institution
  • Når du dør - dog kan en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo overtage lånet

Ansøgningsfrist

Kommunen skal have modtaget ansøgning til

  • 1. rate senest den 1. december
  • 2. rate senest den 1. juni

Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskat skal ske med den digitale selvbetjeningsløsning på borger.dk (husk NemID)

 

 

 


Indholdsansvarlig Morten Kragh, mokr@horsens.dk