Vis emner under Forside
Adressebeskyttelse betyder, at dit navn og din adresse ikke må udleveres fra folkeregisteret eller fra Det Centrale Personregister (cpr)

Hvordan får jeg navne- og adressebeskyttelse? 

Du skal ansøge digitalt om at få registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i Borgerservice eller på biblioteket.  

Når anmodningen er gået igennem, vil privatpersoner som udgangspunkt være afskåret fra at få udleveret dit navn og adresse fra CPR, og dit navn og adresse bliver heller ikke udleveret fra CPR til brug for private vejvisere.

Det er desuden en god idé at kontakte det lokale posthus og bede om beskyttelse hos Post Danmark og gøre det samme hos dit teleselskab.


Hvor længe gælder adressebeskyttelse?

Når du har tilmeldt dig navne- og adressebeskyttelse, gælder beskyttelsen i første omgang for et år.

Hvis du herefter ønsker at få din adressebeskyttelse forlænget, (enten i 1 år igen eller 5 år) skal du igen søge digitalt. Du skal selv huske at søge.


Forbehold 

Offentlige myndigheder kan få adgang til dit navn i CPR.

Private kreditorer, der fx mangler betaling af en faktura, kan normalt også altid bede om at få din adresse udleveret fra CPR ved at henvende sig til kommunen.

Du skal selv gøre dit teleselskab opmærksom på, at du ønsker hemmeligt eller udeladt telefonnummer. Selvom du har navne- og adressebeskyttelse, har teleselskaberne pligt til at videregive telefonnumre, medmindre du gør opmærksom på, at du ikke ønsker det.

Beskyttelsen gælder ikke for indrykning af meddelelser i Statstidende, hvor navn og adresse ifølge loven er påkrævet.


For yderligere oplysninger kontakt

BorgerService Horsens

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: borgerservice@horsens.dk
Indholdsansvarlig Flemming Hartmann, skfl@horsens.dk