Vis emner under Forside

 

Alle større og en del mindre byer i Horsens kommune er kloakerede. Spildevandet renses på et af Horsens Vand A/S’ renseanlæg. Der er 3 renseanlæg i kommunen. Horsens, Brædstrup og Endelave. 

Spildevandsforsyningsselskab Horsens Vand A/S ejer og står for driften af alle tidligere offentlige spildevandsanlæg. Spildevandsanlæg omfatter både kloakker og renseanlæg.

Kloakeringsprincipper

I fælleskloakerede områder løber både spildevand og regnvand i en fælles kloakledning og det hele ledes til renseanlæg. Når det regner vil der ske overløb via overløbsbygværker til recipienter, således at regn- og spildevand ledes urenset til recipienten.

I separatkloakerede områder løber spildevand og regnvand i hver sin ledning. Spildevand ledes til renseanlæg og regnvand udledes typisk i et nærliggende vandområde eller nedsives.

I spildevandskloakerede områder løber kun spildevand til en spildevandskloak. Spildevand ledes til renseanlæg. Regnvand håndteres af grundejeren.

Hvis Horsens Byråd beslutter at kloakere et opland eller ændre et opland fra fælleskloakeret til separatkloakeret, er der tilslutningspligt for de ejendomme, der ligger inden for oplandet.

Oplysninger om forsyningsselskabets spildevandsanlæg

Kloaknettet er et offentligt spildevandsanlæg, som drives og vedligeholdes af Horsens Vand A/S
Har du spørgsmål eller problemer med spildevandssystemet skal du kontakte Horsens Vand A/S, se her.




Indholdsansvarlig Karina Egebjerg, Kae@horsens.dk