Vis emner under Forside

Ungerådet Horsens blev etableret i september 2014 i forlængelse af Ungepolitikken, som Horsens Kommunes byråd vedtog i 2013. Formålet for Ungerådet Horsens er at gøre Horsens Kommune til en bedre kommune at være ung i.

Ungerådet er for unge i alderen 15 til og med 29 år, der bor eller uddanner sig i Horsens. Gennem Ungerådet kan unge få indflydelse på stort og småt og samtidig lære andre unge at kende. Du kan søge en af Ungerådets 37 faste pladser, hvis du er:

  • Ung og studerer på en uddannelsesinstitution i Horsens Kommune.
  • Ung og bosat i Horsens Kommune.
  • Ung og arbejder i Horsens Kommune.
  • Ung og på uddannelseshjælp eller anden offentlig forsørgelse i Horsens Kommune.

Foruden Ungerådets 37 faste pladser kan alle unge med tilknytning til Horsens deltage i Ungerådets aktiviteter.

Ungerådet mødes minimum fem gange årligt og arbejder med mange spændende projekter. Ungerådet kan eksempelvis lave kampagner, events, høringssvar til kommunens politikker og sociale arrangementer.

I år har Ungerådet særligt fokus på følgende temaer:

  • Kommunalvalg 2017: Afholde demokratifremmende aktiviteter for unge i Horsens Kommune i forbindelse med det kommende kommunalvalg.
  • Arrangementer: afholdelse af sociale og faglige events for kommunens unge.
  • PR: udbrede kendskabet til Ungerådets aktiviteter.


Har du lyst til at være med i Ungerådets arbejde, eller har du spørgsmål generelt, er du meget velkommen til at skrive til
ungeraad@horsens.dk.

Derudover kan du følge med i, hvad Ungerådet laver på dets facebookside: facebook.com/ungeraadhorsens


For yderligere oplysninger kontakt

Indholdsansvarlig Helle Andreasen , hea@horsens.dk