Vis emner under Forside

Hvem er berettiget til buskort
For at kunne få buskort til skole, skal dit barn gå på distriktsskolen.

Derudover skal dit barns skolevej være længere end:
a. 2½ km for elever i 0. – 3. klasse
b. 6 km for elever i 4. – 6. klasse
c. 7 km for elever i 7. – 9. klasse
d. 9 km for elever i 10. klasse

eller:

dit barn skal færdes på eller krydse en trafikfarlig vej. Du kan se mere om trafikfarlige veje her 

Hvis der er fælles forældremyndighed gives der som udgangspunkt buskort fra hjemmet, hvor barnet er folkeregisteret. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, kan forældrene selv vælge til hvilket af de to hjem befordringen skal ske, hvis begge forældre bor i barnets skoledistrikt, og betingelserne er opfyldt til dette hjem.

Elever der går i en anden skole end distriktsskolen kan ikke få tilskud til buskort.

Der er ikke mulighed for at søge dispensation fra ovenstående kriterier.

Hvor skal man henvende sig
Alle afgørelse om buskort træffes af barnets skole. Du skal derfor rette henvendelse til skolens kontor, hvis du har spørgsmål om buskort eller ønsker at ansøge om et.


Horsens kommunes serviceniveau
I Horsens Kommune er der vedtaget et serviceniveau for skolebuskørsel. Dette serviceniveau er vedtaget af Børne- og Skoleudvalget den 5. september 2016.
Af serviceniveauet fremgår bl.a. hvor mange gange skolebussen skal køre, hvor længe eleverne må vente på bussen og hvem der er berettiget til buskort.

Du kan læse Horsens Kommunes serviceniveau for skolebuskørsel her


Specialkørsel
Hvis dit barn går på en specialskole eller specialklasse, er der andre regler for kørsel til og fra skole.

Vi henviser i dette tilfælde til nedenstående pjece samt serviceniveau:

Alt kørsel til specialtilbud bliver organiseret af Horsens Kommunes kørselskontor.

Har du spørgsmål til kørsel, skal du kontakte kontoret på dit barns skole.


For yderligere oplysninger kontakt

Uddannelse og Arbejdsmarked

Rådhustorvet 4
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 29 29
E-mail: uddannelseogarbejdsmarked@horsens.dk
Åbningstider:

Se åbnings- og telefontider

Indholdsansvarlig Helle Andreasen , hea@horsens.dk