Vis emner under Forside

Hvis du har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger indenfor de seneste 9 måneder,
ophører din sygedagpengeret som udgangspunkt.

Jobafklaringsforløb

Hvis din sygedagpengeret ophører inden du kan raskmeldes til dit job eller din a-kasse, har du ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

I et jobafklaringsforløb får du en indsats, der skal hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet. Senest inden for 4 uger efter forløbets start, skal du have møde med kommunens rehabiliteringsteam. Ved mødet med rehabiliteringsteamet vil din situation og dine muligheder i forhold til tilbagevenden til arbejdsmarkedet blive drøftet, og rehabiliteringsteamet udarbejder en indstilling med anbefalinger til, hvordan du bedst muligt støttes til hurtigst muligt at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Efter mødet udarbejder du og din koordinerende sagsbehandler end plan for det videre forløb på baggrund af rehabiliteringsteamets anbefalinger.

Der er mulighed for, at forløbet kan være tværfagligt i samarbejde med kommunens forvaltninger, hvis det vurderes nødvendigt. 
Forløbet tilpasses individuelt, og der tages derfor udgangspunkt i dine konkrete forudsætninger, behov og helbredstilstand.

Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, mentor og andre indsatser. Din koordinerende sagsbehandler vil følge og støtte op i forløbet.

Jobafklaringsforløb kan vare op til to år, forudsat at du er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, hvilket løbende vil blive vurderet. 
Der er mulighed for at blive bevilget yderligere jobafklaringsforløb, hvis du efter de 2 år fortsat er uarbejdsdygtig pga. egen sygdom.

Under jobafklaringsforløbet er du berettiget til ressourceforløbsydelse, der svarer til kontanthjælp. Ydelsen er uafhængig af egen formue og evt. ægtefælles eller samlevers formue og indtægt og udbetales, så længe du er uarbejdsdygtig og deltager i jobafklaringsforløb.

Læs mere om jobafklaringsforløb her.

Læs mere om ressourceforløbsydelse her.

Læs mere om mødet med rehabiliteringsteamet her


For yderligere oplysninger kontakt

Jobcenter Horsens

Samsøgade 3
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 47 00 * Fax: 76 29 35 80
E-mail: jobcenter@horsens.dk
Åbningstider:

Mandag-onsdag kl. 9-15

Torsdag kl. 9-17

Fredag kl. 9-13


 
 
Indholdsansvarlig Peer Allen Ødegaard, paoe@horsens.dk