Vis emner under Forside

Assistance til arbejde eller uddannelseAssistance til arbejde

Har du en funktionsnedsættelse, kan du søge om en personlig assistent til at støtte med konkrete arbejdsopgaver, som din funktionsnedsættelse forhindrer dig i at løse.

Eksempelvis kan du få hjælp til tunge løft, hjælp til at udfylde papirer eller tolkebistand.

Du kan få hjælp i maksimum 20 timer om ugen og kun i særlige tilfælde mere.

 

Assistenten bliver ansat i en periode ad gangen

Den personlige assistent skal ansættes på din arbejdsplads. Det kan være en af dine kollegaer, som har mulighed for at gå op i timer, eller det kan være en person, der bliver hentet udefra. Som udgangspunkt vil din personlige assistent blive ansat i et år ad gangen. På den måde bliver der taget højde for, om hjælpen stadig er den rigtige i forhold til den arbejdsnedsættelse, du har.

 

Arbejdet skal passe til din funktionsnedsættelse 

For at få personlig assistance er det et krav, at du selv kan udføre det indholdsmæssige i dit arbejde. Assistancen må ikke bære præg af afløsning, og du skal selv deltage i de arbejdsopgaver du får assistance til. Hvorvidt du kan få personlig assistance til dit arbejde, vil blive vurderet efter, at du har afleveret din ansøgning.

Assistance til uddannelse

Selvom du har en funktionsnedsættelse, skal du ikke være afskåret fra at udbygge dine evner. Derfor har du mulighed for at få en personlig assistent, der for eksempel kan ”fungere som dine øjne eller ører” under en efter- eller videreuddannelse.

Læs mere om personlig assistance til arbejde eller uddannelse og find ansøgningsblanketten på specialfunktionen Job & Handicaps hjemmeside:

eller kontakt dit Jobcenter eller dit uddannelsessted for nærmere information.


For yderligere oplysninger kontakt

Jobcenter Horsens

Samsøgade 3
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 47 00 * Fax: 76 29 35 80
E-mail: jobcenter@horsens.dk
Åbningstider:

Mandag-onsdag kl. 9-15
Torsdag kl. 9-17
Fredag kl. 9-13 

Visiteringer af kontanthjælpssøgende:
Mandag: 10.00 - 13.00
Tirsdag - Onsdag fra 10.00 - 12.30

EAN-nr.: 579 800 61 69 931

 
Indholdsansvarlig Peer Allen Ødegaard, paoe@horsens.dk