Vis emner under Forside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LEDIGHEDSYDELSE:

Som fleksjobvisiteret har du mulighed for at modtage ledighedsydelse.

På din første ledige dag: Mød op i Jobcentret

Det er vigtigt, at du møder i jobcentret den første dag, hvor du ikke har nogen indkomst, da du tidligst kan få ledighedsydelse fra den dag, du søger. 

Som modtager af ledighedsydelse skal du være oprettet som bruger på Jobnet.

Det kan du gøre inden du møder i Jobcentret, men du kan også få hjælp til det, når du henvender dig.

Du skal for at oprette dig, bruge din e-mail adresse, og dine brugerkoder og nøglekort til NemID. Har du ikke det, kan du få hjælp i Borgerservice på Rådhuset.

Når du har fået bevilget ledighedsydelse, har du en frist på 3 uger til at registrere dit CV på "Min Side", som du oprettede, da du registrerede dig som bruger. 

I dit CV skal du opliste dine data om tidligere arbejde, erfaring osv. - og i det hele taget præsentere dig, så virksomhederne får det rigtige indtryk af dig og dine kvalifikationer, når de søger efter nye medarbejdere.

Det vil du naturligvis også kunne få hjælp til.

Læs evt. mere om oprettelse som bruger og udfyldelse af CV

Samtykkeerklæring

Ved din første henvendelse i Jobcentret vil du, sammen med en medarbejder, skulle udfylde en samtykkeerklæring.

Ansøgning i Ydelsesafdelingen

Du skal endvidere medbringe din seneste lønseddel, samt opsigelsen fra arbejdsgiver til brug ved ansøgningen, og så henvende dig i Ydelsesafdelingen for yderligere.

Informationsmøde

Hurtigst muligt efter du har ledigmeldt dig, vil du blive indkaldt til et informationsmøde, hvor du sammen med andre i samme situation, vil få en grundig indføring i dine rettigheder, pligter og muligheder som ledighedsydelsesmodtager.
Mødet er obligatorisk, og varer ca. en time - og du vil i forbindelse med mødet få en tid til en individuel samtale med en beskæftigelsesrådgiver. 

Vær opmærksom, at antallet af parkeringspladser i umiddelbar nærhed af Jobcentret er meget begrænsede, så det er en god ide, at finde alternative muligheder.
















For yderligere oplysninger kontakt

Jobcenter Horsens

Samsøgade 3
8700 Horsens


Tlf.: 76 29 47 00 * Fax: 76 29 35 80
E-mail: jobcenter@horsens.dk
Åbningstider:

Mandag-onsdag kl. 9-15

Torsdag kl. 9-17

Fredag kl. 9-13


 
 
Indholdsansvarlig Peer Allen Ødegaard, paoe@horsens.dk