Vis emner under Forside

Bestilling af afhentning af storskrald - klik her

Hvordan fungerer ordningen?

Horsens Kommune har en storskraldsordning, hvor borgerne kan få afhentet deres storskrald ved deres bolig. Ordningen kan kun benyttes af private husstande.

Du er velkommen til at benytte ordningen så meget, du vil. Det koster ikke ekstra.

Den samlede mængde af storskrald skal være mere end 0,1 m³ (100 l) og mindre end 5 m³ (5.000 l).

Bestil afhentning af storskrald

Benyt selvbetjeningsløsningen på Borger.dk eller selvbetjeningsløsningen her på siden ved at klikke her. Udfyld hvad det er for noget affald, og hvor meget affald du har.

Husk at stille storskrald ud til vejen

Storskraldet skal stilles frem senest kl. 7.00 på afhentningsdagen. Storskraldet skal anbringes ved skel mod fortovet. Dit storskrald må ikke blokere fortovet. Storskrald hentes ikke inde på grunden. Du bedes markere dit storskrald, så der ikke er tvivl om, hvad der skal med.

Ved storskrald, der vejer mere end 11 kg, skal der være frit over afhentningsstedet, så det kan afhentes med kran.

Storskrald er forskellige typer affald, som består af forskellige materialer og derfor skal behandles på forskellige måder. Noget kan genanvendes, noget brændes, noget deponeres, og endelig er der noget, der specialbehandles. Derfor skal storskrald, som vi henter, sorteres i nedenstående affaldstyper og holdes adskilt:

Elektronik:

Fjernsyn, computere, lamper, støvsuger og elektriske køkkenredskaber

Hårde hvidevarer:

Fryser, køleskabe, microovne og opvaskemaskiner

Jern og metal:

Gryder, pander, motionscykler og tørrestativer

Møbler:

Sofaer, skrivebord, hylder, klædeskabe (adskilt) og spiseborde

Pap:

Rent tørt pap (bundtet)

PVC (blød):

Badebassin, luftmadrasser og haveslanger

Tæpper og madrasser:

Gulvtæpper (højst 2 x 2 m rullet) og madrasser. Dette skal indpakkes i plastik

Tøj og sko:

Rent tøj, sko og sengetøj pakket i klare sække.

Diverse:

Flamingo, keramik, porcelæn og persienner. Dette skal pakkes i klare plastsække.

Mindre dele skal bundtes eller lægges i klare plastsække. Bundter og sække med storskrald må ikke overstige 11 kg.

Bundter må maksimalt måle 50 x 50 x 200 cm. Brug holdbar snor. Sørg for en sikkerheds skyld for at storskraldet ikke kan forveksles med andet – vi skulle nødig tage det forkerte med.

Følgende affald er ikke storskrald:

Affald fra erhverv
Autodele
Byggeaffald
Dagrenovation
Farligt affald
Fast inventar (køkkenskabe og sanitet)
Glas
Haveaffald
Papir

.




 
Indholdsansvarlig Anne Dorthe Christensen, dagrenovation@horsens.dk